Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

198 SVAMPEFAMILIERNE. være sikker for at der kan tilføres Smitte fra Nabomarker; men Sygdommen vil dog i saa Fald altid indfinde sig senere, end hvis Arnestedet fandtes i selve Marken. Da Toppens tidlige Ødelæggelse ved Angreb af Kartoffel- skimmel vistnok foraarsager et endnu større Tab i Udbyttet al Kartofler, end det der skyldes selve Knoldenes Sygdom, er det naturligt at man har søgt efter direkte Midler til at afsvampe Kartoffeltoppen, dels ved at faa Svampen dræbt saasnart den begynder at optræde, men navnlig ved at hindre den i at faa Fodfæste. Man har i den sidste halve Snes Aar i de fleste kartoffeldyrkende Lande anstillet talrige Forsøg med Overbrus- ning og Overpudring med forskellige Kobber-Kemikalier, især Bordeauxvædske og Talk-Blaasten. Især Ira Amerika, England og Frankrig forlyder gunstige Efterretninger om Virk- ningen heraf, med Hensyn til at holde Kartoffeltoppen frisk, men man er endnu ikke paa det rene med, hvilke af disse Midler der bør foretrækkes, hvilken Styrke de skal have, hvor ofte de skal anvendes eller det bedste Tidspunkt for Behand- lingen. x) Plasmopara. Myceliet har meget tykke, intercellulære Grene, med blære- formede Sugeorganer. Frugthyferne træder selskabeligt ud af Spaltaabningerne, er stift oprette, foroven uregelmæssigt grenede, de yderste Forgreninger kort 2—3 delte. Enhver af de yderste, korte Grene bærer et enkelt Sporangie, der enten udvikler Sværmsporer, hvad der finder Sted med de to første af de her omtalte Arter, eller hele Indholdet træder frem som en Slim- kugle, der senere spirer ved at udsende en Hyfe. Skærmplanteskimmel. Plasmopara nivea (Unger). Den danner tætte, snehvide Overtræk paa Bladenes Under- side, medens Oversiden bliver gulplettet, senere sort og hele *) I Landtbruksbotanisk berättelse af år 1899, S. 6 (Meddelanden från kgl. Landtbruks-Akadem.’ Experimentalfält. Nr. 58) har Jak. Eriksson fremsat den Hypotese, som han allerede tidligere har publiceret for Rustsvampe- nes Vedkommende og som senere vil blive nærmere omtalt under disse, at Kartoffelskimmelen muligvis holdt sig skjult i Knoldene eller i Jord- bunden Vinteren over som et Slags plasmatisk «Sygdomsfrø« ; man vilde formentlig herved bedre kunde forstaa baade den senere Fremkomst af Skimmelen paa Kartoffeltoppen, som hidrørende fra en lang Inkubations- tid, og det pludselige, næsten samtidige Frembrud over hele Marken.