Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
SVAMPEFAMILIERNE.
ved samtlige Blade bliver smaa, bleggrønne og forkrøblede, samt
paa Undersiden tæt beklædte med det graa Skimmellag. Den op-
træder paa forskellige Arter Nyserod og har liere Steder i Haver
gjort en Del Skade paa Helleborus niger (Juleroser), idet Blomsterne
hindres i at komme til Udvikling.
Hvidrust. Cystop lis.
Det intercellulære Mycelium sender smaa, blæreformede
Sugeorganer ind i Værtplantens Celler. Frugthyferne er korte,
ugrenede, kølleformede, tæt sammenstillede under Værtplantens
Overhud, og bærer i Spidsen en Kæde af kugleformede eller
afrundet kubiske Sporangier, af hvilke de øverste er de ældste
og som er indbyrdes adskilte ved korte Mellemled, der senere
opløses i fugtigt Vejr, hvorved de enkelte Sporangier bliver fri.
Tilsidst sprænges Overhuden og Svampen viser sig nu tydelig
som et sammenhængende kridhvidt Lag. I Sporangierne dan-
nes Sværmsporer med to Svinghaar. Ægsporer med tynd In-
derhinde og tyk, mørkebrun. Yderhinde, forsynet med Vorter
eller Lister; efter en Hvileperiode udvikler ogsaa disse Sværm-
sporer. Skønt det er ægte Snyltesvampe virker de ikke saa
umiddelbart dræbende paa Værtplantens Organer, som de øv-
rige af denne Familie; de angrebne Blade holder sig længe
grønne og friske.
Korsblomsternes Hvidrust. Cystopus candidus (Persoon).
Meget hyppig paa en Mængde baade vildtxoksende og dyr-
kede Korsblomster, ofte i Selskab med Korsblomstskimmel.
Den foraarsager Hypertrofi af Værtplanten, saa at der opstaar
allehaande Misdannelser, Krumninger, heksekostlignende For-
greninger, især i Blomsterstanden. Selve Blomsterne angribes
ogsaa, og bliver ofte liere Gange større end normalt, de enkel le
Blomsterdele bliver tykke og stive; overalt paa disse opsvul-
mede Dele samt paa Bladene bryder de hvide Sporangielag
frem. Af Haveplanter angriber den Kaal, Sennep, Ræddike,
Slangeradis (Raphanus caudatus), Strandkaal, Karse, Peberrod,
hos hvilken Bladene ofte er bedækkede med talrige hvide
Skorpepletter; i Marken optræder den paa Raps, Knudekaal,
Turnips, Rutabaga og Dodder. Af Ukrudtsplanter er den især
hyppig paa Kiddike og Hyrdetaske; hos denne sidste er iagt-
taget, at naar Sværmsporerne spirer og trænger ind i Kimbla-
dene breder Myceliet sig herfra gennem hele Planten, medens
det faar en begrænset Vækst naar Smitten finder Sted paa an-
dre Dele af Planten, og paa samme Maade forholder det sig