Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BLADSKIMMELSVAMPE. 209 rimeligvis med de andre Korsblomster. Særlig stor Skade har denne Svamp anrettet i Københavns Omegn for Frøavl af Blomkaal, idel den breder sig over Skulperne, der bliver mis- dannede og for en stor Del golde; for al bekæmpe dette Svampeangreb bør man, naar Frøet er høstet, ved Opbrænding eller Nedgravning tilintetgøre Blomkaalsstænglerne, i hvilke Æg- sporerne udvikles, samt rense Bedene og Omgivelserne saa godt som mulig for Hyrdetaske. I Bede, der har været stærkt angrebne, og i deres Nærhed vil det være rigtigst i nogle Aar at ophøre med Dyrk- ning af Blomkaal, indtil de talrige Æg- sporer, hvormed Jorden er bleven befængt, er døde. En Vanding af Jorden med stærkt fortyndet Blaastensopløsning vil være hensigtsmæssig for at faa Ægspo- rerne dræbte. Kurvblomsternes Hvidrust. Cystopus cu- bicus (Strauss). Den afviger væsentligst fra foregaaende Art ved at Sporangierne har en ækvatorialt fortykket Væg, med Undtagelse af det øver- ste, der er større og goldt, samt at Ægspo- rerne er læt besat med line Vorter. De hvide Skorper faar senere en svag gulagtig Farve. Den er hyppig paa en Del vildt- voksende Arter af Kurvblomster; af dyr- kede Planter optræder den hyppig paa Spansk Skorsonere, Havrerod (Tragopogon porrifolius) og Matrem. Portulak-Hvidrust, Cystopus Por- tal acae (DC.) optræder paa alle Dele af Have-Portulak, men er uden Betydning hos os. Fig. 74. Korsblom- sternes Hvidrust. Cystopus candidus (Pers.). Blomsterstand af Strandkaal (Cram.be maritima), som er ble- ven misdannet ved Svampens Angreb. Til venstre findes en Kæde af Sporangier, en en- kelt Sporangie der ud- sender Sværmsporer, en enkelt Sværmspore, to Ægsporer, af hvilke den ene er i Færd med at udsende en Blære, der indeholdei' Sværmsporer. Højere Svampe. Mycomycetes. De adskiller sig fra Alges vampene ved at have talrige, ofte tæl stillede Skillevægge i Hyferne, ved kun at have kønsløse E. Rostrup: Plantepatologi. 14