Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
210 SVAMPEFAMILIERNE. ■ Formeringsorganer, af hvilke der optræder en Mængde af For- mer, men aldrig Sværmsporer. De egentlige Sporer er enten Basidiesporer eller Sæksporer, hvorefter de deles i to store Grupper. Kun hos disse findes de større og mere sammensatte Former af Mycelier og Frugtlegemer, som tidligere er omtalte. aa. Basidiesuampe. Basidiomycetes. Hovedkarakteren for denne Gruppe bestaar i at deres egent- lige Sporer er Basidiesporer. løvrigt er de fleste ogsaa i Besid- delse af andre Formeringsorganer: Knopceller og Klamydosporer. Flertallet af de store, mere iøjnefaldende Frugtlegemer, som i daglig Tale nærmest förstaas ved »Svampe«, hører herhen. i 5. Familie. Brandsvampe. Ustilaginaceae. Alle Brandsvampe er ægte Parasiter, der udelukkende an- griber levende Plantedele og som ikke fortsætter deres Vækst efter at Værtplanten er dræbt. Paa en enkelt Undtagelse nær snylter de alene i urteagtige Planter, og som oftest finder In- fektionen Sted i Værtplantens spæde Alder, i Regelen paa det Tidspunkt da Spiringen finder Sted eller endog i selve Kimen: Myceliet breder sig herfra efterhaanden gennem hele Værtplan- ten under dennes Vækst uden kendelig at svække den, da det først er de Organer, hvori Svampens Sporer udvikles, som bli- ver ødelagte. Dette Forhold finder Sted med saa godt som alle de Arter, der har nogen Betydning for vore Kulturplanter, men hos mange Brandsvampe har Myceliet kun en lokal Udbredelse, indskrænket f. Eks. til en lille Del af et Blad; ogsaa i delle Tilfælde er det dog kun de ganske unge og friske Organer der angribes. Myceliet breder sig altid intercellulært, er forsynet med temmelig fjerne Tværvægge og er hurtig forgængeligt, saa at det efterhaanden forsvinder i den nedre Del af Værtplanten, medens det vokser videre i de yngre Organer. Hos nogle Arter har man fundet grenede Sugeorganer, som fra Hyferne er sendt ind i Værtplantens Celler. Formeringsorganerne udvikler sig hos de forskellige Brandsvampe paa bestemte Steder af Vært- planten, hyppigst i Blomsterdelene, især i Frugtknuden eller Støvdragerne, hos andre i Bladene, i Stænglen eller endog i Roden. I de Organer af Værtplanten, hvor Svampens Forme- ringsorganer skal udvikles, forgrener Myceliet sig meget rigelig,