Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
BRANDSVAMPE. 219 Dækket Havrebrand. Ustilago Kolleri Wille. De af denne Brand angrebne Havretoppe ligner i Form og Størrelse næsten ganske de friske, men kendes ved Smaaaksenes mørkere Farve, hidrørende fra den gennem Avnerne synlige sorte Sporemasse, samt ved Toppens rankere Form, hidrørende fra dens ringere Vægt. Brandsporerne er gennemsnitlig lidt større end hos forrige Art; de er aldeles glatte og forholder sig ved Spiringen som Dækkel Bygbrand. Den er almindelig udbredt hos os paa Avena sativa, især den saakaldte Graa eller Broget Havre (hvoraf jeg har sel Marker med omtrent 75 pCt. brandige Toppe), samt paa Purhavre, Avena strigosa. Hvedens Støvbrand. Ustilago Tritici (Pers.). Hele Akset forvandles til et sort Pulver, ligesom Bygaks an- grebne af Nøgen Bygbrand, men dog med et lysere gulgrønt, Skær, end hos nogen af de andre paa Kornsorter optrædende Arter. Brandsporerne er lysere end lios de beslægtede Arter, med niere gulagtig Tone og mere ru Överilade; de spirer umid- delbart med en forlænget Hyfe, uden at danne Basidiesporer, altsaa ligesom Nøgen Bygbrand og Nøgen Havrebrand. Den maa dog anses for en egen Art, da den hverken kan fremkalde Brand hos Byg eller Havre og desuden har de omtalte smaa Ejendommeligheder. Den træffes hos os bande i Vinter- og Vaarhvede, men temmelig sjælden og i ringe Mængde, rimelig- vis hidrørende fra at man i Almindelighed afsvamper Saahve- den for at undgaa Stinkbrand. Draphavrebrand. Ustilago perennans Rostr. Den ligner nærmest Dækket Havrebrand, men Brandspo- rerne og deres Spiring frembyder dog nogle smaa mikroskopiske Forskelligheder.J) Særlig udmærker den sig ved at perennere i Værtplantens Rodstok, hvorfra der hvert Aar sendes Hyfer ind i de nve Skud, saa at i Regelen alle Toppe paa samme Værtplante Aar efter Aar bliver angrebne heral. Den optræder temmelig almindelig, undertiden i Mængde paa den i Græsmar- ken dyrkede Draphavre, Avena elatior, og den gør ligesom de andre paa Fodergræsser optrædende Brandsvampe dobbelt Skade, dels ved al ødelægge de angrebne Skud, dels ved at Se nærmere i min tidligere citerede Afhandling i Oversigt over Vid. Selsk. Forh. 1890, S. 15.