Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRANDSVAMPE.
219
Dækket Havrebrand. Ustilago Kolleri Wille.
De af denne Brand angrebne Havretoppe ligner i Form og
Størrelse næsten ganske de friske, men kendes ved Smaaaksenes
mørkere Farve, hidrørende fra den gennem Avnerne synlige
sorte Sporemasse, samt ved Toppens rankere Form, hidrørende
fra dens ringere Vægt. Brandsporerne er gennemsnitlig lidt
større end hos forrige Art; de er aldeles glatte og forholder sig
ved Spiringen som Dækkel Bygbrand.
Den er almindelig udbredt hos os paa Avena sativa, især
den saakaldte Graa eller Broget Havre (hvoraf jeg har sel Marker
med omtrent 75 pCt. brandige Toppe), samt paa Purhavre,
Avena strigosa.
Hvedens Støvbrand. Ustilago Tritici (Pers.).
Hele Akset forvandles til et sort Pulver, ligesom Bygaks an-
grebne af Nøgen Bygbrand, men dog med et lysere gulgrønt,
Skær, end hos nogen af de andre paa Kornsorter optrædende
Arter. Brandsporerne er lysere end lios de beslægtede Arter,
med niere gulagtig Tone og mere ru Överilade; de spirer umid-
delbart med en forlænget Hyfe, uden at danne Basidiesporer,
altsaa ligesom Nøgen Bygbrand og Nøgen Havrebrand. Den
maa dog anses for en egen Art, da den hverken kan fremkalde
Brand hos Byg eller Havre og desuden har de omtalte smaa
Ejendommeligheder. Den træffes hos os bande i Vinter- og
Vaarhvede, men temmelig sjælden og i ringe Mængde, rimelig-
vis hidrørende fra at man i Almindelighed afsvamper Saahve-
den for at undgaa Stinkbrand.
Draphavrebrand. Ustilago perennans Rostr.
Den ligner nærmest Dækket Havrebrand, men Brandspo-
rerne og deres Spiring frembyder dog nogle smaa mikroskopiske
Forskelligheder.J) Særlig udmærker den sig ved at perennere
i Værtplantens Rodstok, hvorfra der hvert Aar sendes Hyfer
ind i de nve Skud, saa at i Regelen alle Toppe paa samme
Værtplante Aar efter Aar bliver angrebne heral. Den optræder
temmelig almindelig, undertiden i Mængde paa den i Græsmar-
ken dyrkede Draphavre, Avena elatior, og den gør ligesom de
andre paa Fodergræsser optrædende Brandsvampe dobbelt
Skade, dels ved al ødelægge de angrebne Skud, dels ved at
Se nærmere i min tidligere citerede Afhandling i Oversigt over Vid. Selsk.
Forh. 1890, S. 15.