Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

220 S VAMPEF AM I LIE R N E. have skadelig Virkning for Kreaturer der æder disse Planter. Brandkornene findes ikke sjælden i Handelsfrø af Draphavre. Hejrebrand. Ustilago bromivora (Tulasné). Den optræder i Toppen af Hejrearter og forvandler alle Frugtknuder til sorte puklede Legemer, der længe holdes om- sluttede af Avnerne, og de hele Brandkorn findes meget ofte blandede i det aftærskede Græsfrø. Den optræder ofte i stor Mængde i vore Græsmarker baade paa Blød Hejre og Agerhejre og som sædvanlig for Brandsvampes Vedkommende angribes alle Skud fra samme Rod; jeg har talt tyve saadanne brandige Skud hos samme Individ af Blød Hejre. Undertiden er en Snes Procent af Hejreplanterne paa en Mark angreben. I Han- delsfrø af Agerhejre findes ofte en ret betydelig Mængde Brand- korn, som selvfølgelig i høj Grad forringer dets Værd.1) b. Brandsporerne udvikler sig i Slænglen eller Bladene. Sedgræsbrand. Ustilago filiformis (Schrank). Det olivenbrune Sporepulver udvikles i lange, parallele Striber i Bladene. Brandsporerne er uregelmæssigt rundagtige, glatte, lyst olivenbrune, Basidiesporer tenformede. Den er me- get almindelig overalt hos os paa Sødgræsarter; Glyceria spec- tabilis og fluitans. Værtplanten naar i Regelen ikke Skridning; hvis det sker bliver Smaaaksene misdannede, med forlænget, bugtet Akse. Skønt de nævnte Værtplanter ikke dyrkes er de dog Nytteplanter, som gode Fodervækster; men naar de er an- grebne af denne Brand bliver de ret farlige ved at foraarsage Forgiftningstilfælde hos Kreaturer der æder Planterne.2) Skedebrand. Ustilago hypodytes (Schlechtendal). Den danner et mægtigt brunsort, sammenhængende Lag ai Brandsporer, især mellem de øvre Bladskeder og Straaet, meget hyppig i Klitegne især paa Marehalm, men angriber ogsaa Hjælm og Kvik. Blomsterstanden kommer i Regelen slet ikke J) I Beretning om de danske Landmænds Forsamling i Randers 1845, S. 74, siger Fjelstrup om Bromus mollis, at den kan foraarsage Brand i Rugen og at dette har foraarsaget Aftagelse af dennes Dyrkning. Selve denne Formodning er utvivlsomt urigtig, men Bemærkningen oplyser om, at Hejrebrand allerede den Gang optraadte paa iøjnefaldende Maade. 2) Denne Brandsvamp benævnes af alle nyere Forfattere U. longissima. hvilket Navn blev den givet af Sowerby 1799; men Navnet U. filiformis stammer fra 1793 og bør altsaa som det ældste have Fortrinet.