Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
SVAMPEFAMILIERNE.
Hvedens Stinkbrand. Tilletia Caries (DC.).
De angrebne Hvedeplanter er indtil Skridningen næppe at
skelne fra de sunde; men de skredne Aks er hos de brandige
Planter kendelige ved at have et blaagrønt Skær og ved at
Smaaaksene har mere udspærrede Avner, hidrørende fra Tryk-
ket af de tykkere Brandkorn;
Fig. 79. Hvedens Stinkbrand.
Tilletia Caries (D.C.).
a. Et Hvedeaks angrebet af Stinkbrand.
— b. Et enkelt Brandkorn, forstørret,
— c. Det samme i Tværsnit. — d. En
spirende Brandspore i 1000 Ganges
Forst.
i Regelen bliver alle Korn i
samme Aks angrebne, men
undertiden træffes nogle en-
kelte vel udviklede Hvedekorn
mellem Brandkornene. Paa
den Tid de sunde Hvedeplan-
ter er modne, bliver de syge
Planter blegere af Farve, me-
dens dog Aksene bliver mør-
kere, hidrørende fra de mør-
kegrønne, tilsidst brune Brand-
korn. De angrebne Aks er
lettere end de sunde, og de
holder sig derfor rankt. De
angrebne Hvedekorn (Brand-
kornene) bliver næsten kugle-
formede, og Brandstøvet, d.v.s.
Sporerne er vedvarende om-
sluttede af Kornets Skal; i
umoden Tilstand er Indholdet
stinkende, som gærende Silde-
lage, ved Modenheden danner
det et tætpakket Pulver af
Brandsporer (Basidiefrugter),
som er større end hos Støv-
brand, og forsynede med et
meget sirligt Net af fremsprin-
gende Ribber. Brandsporerne
spredes ikke paa Marken, men
de angrebne Hvedeplanter fø-
res med Høsten ind i Laden
tillige med de sunde Planter:
* ved Tærskningen knuses de fleste af de skøre Brandkorn og
Brandsporestøvet spredes i Rummet; en Del af disse bliver hæn-
gende ved Hvedekornene, navnlig ved den haarede Ende, og er
saaledes parat efter Udsæden til at spire og trænge ind i Kim-
planten.