Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

bkandsvampf:. 223 Hvedens Stinksvamp har til alle Tider været anset for den farligste af de Brandsvampe der angriber vore Kornarter, og det er kun mod denne at man gennem mere end et Aarhundrede har anvendt forskellige Afsvampningsmidler. Paa Steder hvor saadanne ikke anvendes eller hvor de ikke udføres tilstrække- lig omhyggeligt, viser denne Brand sig stedse i større eller rin- gere Mængde; jeg har endnu for en halv Snes Aar siden set en Hvedemark, hvor efter Skøn og Optælling paa et mindre Areal fandtes over 50 pCt. brandige Aks. Den af Kuhn beskrevne Ti 11 e ti a le vis afviger kun fra den nu beskrevne ved at Brandsporerne er glatte samt mere uregelmæs- sige baade hvad Form og Størrelse angaar. Den spiller ganske samme Rolle som hin, men er sjældnere; jeg har her i Landet kun bemærket den et Par Gange i Vaarhvede. — Hvenebrand, Til- le ti a decipiens (Pers.) udmærker sig ved sine Brandsporer, der er næsten dobbelt saa store som hos Hvedebrand, og sine vide Masker i Netværket paa samme. Den er temmelig almindelig', især i sandige Egne, paa Fioringræs (Agrostis alba og vulgaris), og for- aarsager at de angrebne Planter bliver dværgagtige og saa forskel- lige i Habitus fra de sunde, at de endog i sin Tid bleve betragtede som udgørende en egen Art og kaldt Agrostis pumila; hele Tuer heraf kan være angrebet, saa at alle Straa der udgaar fra de sam- menhængende Rodskud faar brandige Toppe. — Tilletia Holci (West.) angriber Frugtknuderne af Fløjlsgræs (Holcus lanatus og mollis), men er kun fundet nogle faa Steder her i Landet og i det hele kun lidet kendt; dens Brandsporer har en usædvanlig regel- mæssig og smukt netribbet Skulptur.1) I Frugten af Giftig Rajgræs (Lolium temulentum) blev i 1897 af A. Vogt opdaget et konstant forekommende Hyfelag i Frø- hviden, som i det følgende Aar blev nøjere undersøgt af T. F. Ha- nausek2) og samtidig af A. Nestler.3) Forholdet mellem Værtplanten og Svampen synes nærmest at være en Symbiose, da det nævnte Hyfelag findes saa godt som hos alle Individer af nævnte Græs uden i mindste Maade at skade dets fulde Udvikling. Man har forfulgt disse Hyfer fra den spæde Kimplante op gennem Stænglen til den fuldt udviklede Plantes Aks og ud i de unge Frugtknuder, men uden endnu at finde dens Sporer, saa at Svampens systematiske *) Brandkorn af denne Art træffes ogsaa i indført australsk Græsfrø, se Aarsberetning fra Dansk Frøkontrol for 1897 — 98, S. 28. 2) Berichte d. deutschen Bot. Gesellschaft, Bd. XVI, S. 203. 8) Samme Sted S. *207 (1898).