Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRANDSVAMPE.
225
Plads er tvivlsom; dog har Hyfernes Vækst op gennem Straaet og
i Frugterne saa store Overensstemmelser med Brandsvampenes, at
det er sandsynligt at Svampen hører herhen. Det er rimeligvis
denne Svamp, der er Aarsagen til de giftige Egenskaber, som man
oftere har iagttaget hos denne Art Rajgræs. — I Frugtknuden baade
hos Giftig Rajgræs og Hør-Rajgræs trælles undertiden Brandsporer,
som man har kaldt Tilletia Lolii Auersw., men om de har med
ovenomtalte Hyfer at gøre vides dog intet.
Stæng elbrand. Uroeg stis.
Ligesom hos de foregaaende Slægter gennemvæves ogsaa
her hele Værtplanten af Myceliet. Basidiefrugterne udvikles i
Stængel eller Blade, sjælden naaende Blomsterdelene, og foraar-
sager ofte Misdannelser af forskellig Slags; de er (i Modsætning
til de hidtil omtalte) sammensatte, saaledes at der findes en
eller flere større, mørkere farvede, glatte og spiredygtige Basidie-
frugter i Midten, omgivne af liere med disse sammenvoksede
mindre og lysere, golde Blærer. Spiringen sker ved at der ud-
sendes en uleddet Basidie, som i Spidsen bærer en Krans af
valseformede Basidiesporer.
Rugens Stængelbrand. Urocystis occulta (Watlr.).
Sporemassen udvikles i Værtplantens Stængel og Blade,
især i Bladskederne, hvor den danner lange parallele, i Begyn-
delsen knudrede og blygraa Striber, der tilsidst sprænges saa at
det kulsorte Pulver, bestaaende af Basidiefrugter, træder frem.
De angrebne Rugstraa er ofte stærkt bugtede og de naar i Re-
gelen ikke til Skridning, i alt Fald er Aksene golde; sædvanlig
angribes alle Straa fra samme Rod, men undertiden kan et en-
kelt Straa slippe for Myceliets Indtrængen og frembringe et
normalt Aks.
Rugens Stængelbrand er almindelig forekommende i vore
Rugmarker og jeg har sjælden søgt den forgæves i nogen saa-
dan. Ofte er en halv Snes pCt. af Planterne angrebne og i
enkelte Tilfælde har jeg set Udbyttet formindsket til det halve
af hvad der ellers kunde ventes, paa Grund af Stængelbrand.
At den i Modsætning til de andre paa Kornarterne optrædende
Brandsvampe er saa lidet kendt og omtalt af Landmændene og
i Landbrugs-Literaturenx) ligger i, at den bliver overset paa
*) Det skal dog bemærkes at det vel maa være denne Brandsvamp der
menes, naar Høegh (det kgl. dansk Landhusholdnings-Selskabs Skrifter.
5. Del, S. 118, 1797) skriver: »Rug kan og anstikkes af Brand, nemlig
Rostrup: Plantepatologi.