Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
226 SVAMPEFAMILIERNE. Grund af, at de angrebne Planter standses i deres Vækst paa den Tid de sunde Planter skrider og skjules af disse. Brand- sporerne kan optræde i saadan Mængde i Rughalmen, at de kan virke skadeligt for Arbejderne ved Tærskningen; jeg mod- tog saaledes i 1889 fra Bornholm en hel Pose fyldt med »Lo- støv« opsamlet i en Lo, hvor der tærskedes Rug og hvor Luf- ten var saa opfyldt af delte Støv, der viste sig at bestaa af Sporer af Rugens Stængelbrand, at Folkene blev upasselige. Løgbrand. Urocystis Cepulae Frost. Det sorte Sporepulver optræder ofte allerede hos de unge Frøplanter, baade i den underjordiske Del og i de grønne Blade, og Planterne dræbes som oftest paa et tidligt Tidspunkt. Hos de ældre Planter træfles Sporehobene ogsaa i Løgskællene, og overalt danner den opsvulmede, kortere eller længere Striber. Her i Landet har jeg set den angribe Rødløg, Porreløg og Ska- lotløg, f. Eks. jævnlig paa Amager. Den har i Udlandet liere Steder gjort betydelig Skade, saaledes i Omegnen af Paris, men neden i Straaet, og dog have en taalelig god Kærne [?] i sine Vipper, men mærkes dette, som især sker ved Tærskningen, da det sorte Stov i Straaet udslaas og hæfter sig paa Plejlen og i Tærskernes Ansigt, da raa- der jeg: ikke at saa en Kærne af saadan Rug, thi baade gror de ringe og den udbreder Brand overalt næste Aar.« — J. C. Hald skriver i »Randers Amt« 1827, S. 105: »Af Brand har Rugen paa sine Steder været angrebet i det sidste Par Aar. Saaledes i Nimtofte, hvor Kromanden var den før- ste, der i Sommeren 1823 bemærkede denne Sygdom i sin Rug. Det følgende Aar udbredte den sig saa stærkt, at der paa Byens Mark fand- tes Rugagre, hvorpaa 1/3 af Afgrøden var angrebet deraf. Ogsaa paa Gaarden Koelstrup paa Mors led Rugen af Brand 1824. Vedholdende Tørke og stærk Solhede tilskriver man denne Sygdom.« Endvidere med- deler Hofman-Bang (Beretning om de danske Landmænds Forsamling i Randers 1845, S. 59) i en Diskussion om Rug: »Campine-Rug har i nogle Aar været temmelig meget udsat for Brand, hvilket ellers er sjældent hos Rug; men jeg har formindsket denne Sygdom meget ved Læskning med Tjære og Kalk paa samme Maade som Hvede.« *) Fra en dansk Landmand i Australien, J. G. Bolvig, modtog jeg i 1882 nogle Hvedeplanter, som var angrebne af Stængelbrand, der ganske lig- nede den paa Rug optrædende, og som af Saccardo (Sylloge fung. Vol. VII, p. 515) bliver betragtet som identisk med denne, hvad der dog næppe kan være rigtigt, da den aldrig er fundet i Europa paa Hvede. Det vilde være utænkeligt at Hveden aldrig blev smittet af den paa Rug saa hyp- pige Stængelbrand, hvis det var samme Art; den maa i alt Fald anses for en biologisli Art. Den blev iøvrigt ogsaa af Körnicke opstillet som en egen Art: Urocystis Tritici (Hedwigia 1877). Den nævnes her særlig af den Grund, at den jo muligvis kunde indføres til os med australsk Hvede.