Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

12 PLANTEPATOLOGIENS INDLOLD, BEGRÆNSNING, OG INDDELING. Udbredelse. Paa samme Maade gaar det med Havevækster, og lier er det ikke blot Frø, men i højere Grad end for Land- brugets Vedkommende er det hele Planter, der føres fra Land til Land, hvorved Snyltesvampene med endnu større Sikkerhed bringes videre. I Skoven er nye Sygdommes Optræden hos os en naturlig Følge af den store Forvandling, som i det sidste Aarhundrede er foregaaet ved saa mange Løvskoves Omdannelse til Naaleskov og ved Anlægget af de talrige Plantager af for- skellige Naaletræer, som nu er spredte over vore Heder og Klitter, og som lider af en Række af Snyltesvampe foraarsagede Sygdomme, der selvfølgelig var ukendte hos os, saa længe vi ikke havde Naaleskov. For Skovens Vedkommende har det sikkert ogsaa havt Betydning m. H. t. Plantesygdomme, at de naturlige Blandingsskove er forvandlede til ensartede Bevoks- ninger af samme Alder og samme Træart, hvorved Antallet af de Arter af Snyltesvampe, der kan optræde i en saadan Be- voksning, rigtignok formindskes, men hvor netop de Svampe, der har hjemme paa vedkommende Træart, faar saa rigelig Lejlighed til at brede sig. For alle Omraader af Plantekultur, baade for Mark, Have og Skov, gælder det selvfølgelig, at for hver ny Planteart, der indføres, vil man ogsaa være udsat for tidligere eller senere at faa at gøre med de til samme knyttede Snyltesvampe, som nok skal vide at indfinde sig. En kun tilsyneladende Tiltagen af Plantesygdomme, foraarsaget af Snyltesvampe, skyldes jo den Omstændighed, at man nu er udrustet med bedre Midler til at opdage og undersøge saadanne Angreb end forhen, ligesom man ogsaa efterhaanden gør den Erfaring, at Svampe, man tidligere ansaa for udelukkende at være Raadsvampe, i Virkeligheden viser sig at kunne optræde som farlige Snyltere. Den naturligste Maade at inddele Plantepatologien paa, er efter Sygdomsaarsagerne. Disse er altid af ydre Natur og ikke arvelige. Man kan jo ikke kalde en Sygdom arvelig, fordi allerede Frøet tilfældig er bleven inficeret af en Snylte- svamp, der enten i Form af Sporer hænger ved Frøet eller alle- rede med sit Mycelium er trængt ind i samme; disse Sporer behøver jo ikke engang at hidrøre fra Moderplanten, men kunne være tilførte andensteds fra. At en Mængde Misdannelser efter- liaanden har udviklet sig til at blive arvelige, endog ved Frø- formering, f. Eks. Kulturformer af Kaal- og Bedeslægten, staar heller ikke i Modstrid med den nævnte Antagelse, da disse Mis- dannelser ikke bør henføres til Sygdomme. En anden Sag er det, at der kan være Tale om individuelle Sygdomsanlæg