Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12 PLANTEPATOLOGIENS INDLOLD, BEGRÆNSNING, OG INDDELING.
Udbredelse. Paa samme Maade gaar det med Havevækster, og
lier er det ikke blot Frø, men i højere Grad end for Land-
brugets Vedkommende er det hele Planter, der føres fra Land
til Land, hvorved Snyltesvampene med endnu større Sikkerhed
bringes videre. I Skoven er nye Sygdommes Optræden hos
os en naturlig Følge af den store Forvandling, som i det sidste
Aarhundrede er foregaaet ved saa mange Løvskoves Omdannelse
til Naaleskov og ved Anlægget af de talrige Plantager af for-
skellige Naaletræer, som nu er spredte over vore Heder og
Klitter, og som lider af en Række af Snyltesvampe foraarsagede
Sygdomme, der selvfølgelig var ukendte hos os, saa længe vi
ikke havde Naaleskov. For Skovens Vedkommende har det
sikkert ogsaa havt Betydning m. H. t. Plantesygdomme, at de
naturlige Blandingsskove er forvandlede til ensartede Bevoks-
ninger af samme Alder og samme Træart, hvorved Antallet af
de Arter af Snyltesvampe, der kan optræde i en saadan Be-
voksning, rigtignok formindskes, men hvor netop de Svampe,
der har hjemme paa vedkommende Træart, faar saa rigelig
Lejlighed til at brede sig.
For alle Omraader af Plantekultur, baade for Mark, Have
og Skov, gælder det selvfølgelig, at for hver ny Planteart, der
indføres, vil man ogsaa være udsat for tidligere eller senere at
faa at gøre med de til samme knyttede Snyltesvampe, som nok
skal vide at indfinde sig. En kun tilsyneladende Tiltagen af
Plantesygdomme, foraarsaget af Snyltesvampe, skyldes jo den
Omstændighed, at man nu er udrustet med bedre Midler til at
opdage og undersøge saadanne Angreb end forhen, ligesom man
ogsaa efterhaanden gør den Erfaring, at Svampe, man tidligere
ansaa for udelukkende at være Raadsvampe, i Virkeligheden
viser sig at kunne optræde som farlige Snyltere.
Den naturligste Maade at inddele Plantepatologien paa, er
efter Sygdomsaarsagerne. Disse er altid af ydre Natur og
ikke arvelige. Man kan jo ikke kalde en Sygdom arvelig,
fordi allerede Frøet tilfældig er bleven inficeret af en Snylte-
svamp, der enten i Form af Sporer hænger ved Frøet eller alle-
rede med sit Mycelium er trængt ind i samme; disse Sporer
behøver jo ikke engang at hidrøre fra Moderplanten, men kunne
være tilførte andensteds fra. At en Mængde Misdannelser efter-
liaanden har udviklet sig til at blive arvelige, endog ved Frø-
formering, f. Eks. Kulturformer af Kaal- og Bedeslægten, staar
heller ikke i Modstrid med den nævnte Antagelse, da disse Mis-
dannelser ikke bør henføres til Sygdomme. En anden Sag
er det, at der kan være Tale om individuelle Sygdomsanlæg