Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRANDSVAMPE.
233
Maskinen har arbejdet med stærkt brandet Sæd, ufejlbarlig
hænger fast i Kroge og Revner paa Maskinen og som det er
vanskeligt at befri den for.
6. Familie. Rustsvampe. Uredinaceae.
Hertil hører udelukkende ægte Planteparasiter, som an-
griber en stor Mængde Blomsterplanter og Bregner, fortrinsvis
de grønne Dele, Blade og urteagtige Stængler; sjældnere bryder
de frem af ældre Træers Stammer og Grene (f. Eks. Bævrerust
paa Juniperus, Blærerust paa Fyr), eller paa Blomsterdelene (f.
Eks. Berberisrust), eller paa de modnende Frugter (f. Eks. Ribs-
rust, Skaalrust paa Stikkelsbær, Gitterrust paa Pærer). I Rege-
len dræbes de angrebne Plantedele kun langsomt, i mange Til-
fælde pirres endog Væksten, saa at der fremkaldes Hypertrofi
i Form af bulede og krummede Blade og Stængler, Grenpurrer
m. m. Undertiden foraarsager de Atrofi, saa at Værtplanten
bliver dværgagtig eller Blomsterne naar ikke til Udvikling, hvil-
ket især er Tilfældet, naar Myceliet gennemvæver hele Stæng-
len (f. Eks. Vortemælksarter angrebne af Skaalrust, Tidselrust).
I Danmark findes over 160 Arter Rustsvampe, snyltende paa
henved 600 forskellige, urteagtige og træagtige, dyrkede og vildt-
voksende Værtplanter.
Myceliet er rigt forgrenet, intercellulært, undertiden med
Sugeredskaber. Sporehobene dannes sædvanlig under Vært-
plantens Overhud, som senere sprænges, saa at de træder frit
frem, som gule, brune eller sorte Puder, Skorper eller sirlige
Skaale; i enkelte Tilfælde udvikles Sporerne indeni Værtplantens
Celler. Egentlige Frugtlegemer findes ikke, men der findes dog
et Tilløb hertil, naar »Sporerne« er sammenhængende i større
Masser (f. Eks. hos Bævrerust). De egentlige Sporer er Ba-
si di esporer, men de har flere andre, ejendommelige For-
meringsorganer, som alle gaar under Fællesnavnet Sporer.
Knopceller er kun repræsenterede ved de i Regelen golde, olie
duftende Pyknokonidier, der er indesluttede i de yderst
smaa, vorteformede Mikropyknider og nærmest in aa anses ior
et reduceret Formeringsorgan, som synes at have tabt al Be-
tydning, med mindre de, som nogle mener, staar i Befrugt-
ningens Tjeneste; forsaavidt de findes, optræder de altid forud
for Skaalrusten og af samme Mycelium, eller hvis denne mang-
ler forud for Uredosporerne. Da de ingen Rolle spiller vil de
i Reglen blive forbigaaet ved Omtalen af de enkelte Arter. De
øvrige Formeringsorganer maa eller deres Oprindelse og Ud-