Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

234 SV A M PE FAM I LI E RN E. vikling nærmest anses for Klamydosporer. S k aalrust spo- re me er altid kædestillede og danner enten nøgne røcle eller gule Støvhobe (Caeoma), eller de, hvad der er hyppigst Til- fældet, er omgivne af et Hylster, der springer op paa forskellig Vis, med en Kres af Tænder eller Flige; ogsaa disse kan be- tragtes som en Slags Pyknider (Makropyknider). Skaalene kal- des sædvanlig Æcidier, hidrørende fra det gamle Slægtnavn Aecidium, som anvendtes tidligere, da man ansaa dem for selv- stændige Svampe. I mange Kæder af Skaalrustsporer lindes sinaa Mellemled mellem Sporerne, der tjener til disses Adskil- lelse. Ved Skaalrustsporernes Spiring udvikles en Hyfe, der trænger ind i Værtplanten gennem en Spaltaabning og danner et Mycelium, der i Regelen ikke igen frembringer Skaalrust- sporer, men en ny Slags Formeringsorganer, nemlig Uredo- sporer. Disse er altid gule eller røde, kugleformede eller ellip- soidiske, svagt rue paa Overfladen, sædvanlig forsynede med flere Kimsporer, og de danner større eller mindre, løse Puder, der kun har kort Varighed, idet Sporerne spredes af Vinden. De udvikles i rigelig Mængde, spirer hurtigt og frembringer i kort Tid nye Uredohobe, saa at der kan opstaa en Række Ge- nerationer af disse Uredosporer i Sommerens Løb; det er der- for fortrinsvis disse, der tjener til Svampens stærke Formering og Udbredelse fra Plante til Plante. Mellem Uredosporerne findes ofte kølleformede Safttraade (Parafyser), hvad der under- tiden kan benyttes til at .adskille nærstaaende Arter. Hverken Skaalrustsporer eller Uredosporer er nødvendige Organer for en Rustsvamp; nogle mangler Skaalrust (f. Eks. Tidselrust), andre mangler Uredo (f. Eks. Bævrerust) og en Del mangler begge disse Organer (f. Eks. Stokroserust, Ribsrust, Granrust). Del vigtigste Organ, som ikke mangler hos nogen Rust- svamp, hvis fuldstændige Udvikling man kender, er Ba si die- frugter (Teleutosporer). De maa i Følge deres Udvikling, morfologisk taget, paralleliseres med Klamydosporer, men de forholder sig ikke som Sporer, idet de ikke udsender en Hyfe, der trænger ind i Værtplanten, men frembringer -derimod altid Bas i di esp o rer. Basidiefrugterne er saa forskellige i Form og Bygning hos de forskellige Rustsvampe, at man benytter dem som det sikreste Kendetegn til Opstilling af Slægterne. De er én- til flerrummede, med tyk, lagdelt Væg, der oftest er jævn, sjælden vortet; de har oftest en vedhængende Frugthyfe (Stil- ken), der undertiden kan være flere Gange længer end Basidie- frugten (f. Eks. hos Bævrerust), og i de fleste Tilfælde løsriver de sig ikke fra Værtplanten. I Regelen findes 1 Spirehul i