Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
RUSTSVAMPE. 235 hvert Rum, sjældnere flere. Undertiden findes Safttraade mel- lem Basidiefrugterne, og hos enkelte Rustsvampe findes lo For- mer af Basidiefrugter, hvoraf den ene, lysere og tyndvæggede, spirer straks, den anden, mørkere og tykvæggede, først efter en Hvileperiode (Bævrerust), eller saaledes at den ene Form har fastsiddende Stilk og glat Overflade, bestemt til at sikre den lokale Udbredelse, den anden har skør Stilk og ru Overflade, bestemt til at føres længer bort af Vinden. De er i Regelen mørkere end de andre Formeringsredskaber, sædvanlig brune eller for blotte Øje sorte, og de spirer som oftest først efter en Overvintring, hvorfor de ogsaa er kaldt »Vintersporer« og »Hvile- sporer«, medens Uredosporer er bleven kaldt »Sommersporer«; hos nogle Rustsvampe med lyse Basidiefrugter foregaar dog Spiringen straks efter Modningen (f. Eks. Leptopuccinia, Chry- somyxa). Ved Spiringen udvikles af hvert Rum en Hyfe med begrænset Vækst, som kaldes Basidie, derved tre Skillevægge deles i lire Led; hvert af disse frembringer en meget lille, kugle- formet eller bønneformet Basidiespore, der hyppigst er larve- løs, undertiden gul eller rødlig. Farven skyldes her, ligesom hos Uredo- og Skaalrustsporerne, Indholdet, medens Basidie- frugternes brune Farve skyldes Væggen. Hos enkelte Arter af Rustsvampe kan Uredosporerne over- vintre og saaledes fortsætte Væksten og Udbredelsen den føl- gende Sommer, uden Hjælp af Basidiesporer (f. Eks. hos Coleo- sporium Senecionis, Puccinia dispersa), et Forhold der er hyppigere i varmere Egne. Det Mycelium der frembringer Æci- dierne overvin trer hos mange Værtplanter i Rodstokken og frembringer atter Æcidier det næste Aar (f. Eks. hos Cypres- Vortemælk, Hvid Anemone), eller i Træernes Stamme og Grene (f. Eks. Blærerust hos Weymouthsfyr, Heksekostrust hos Ædel- gran). Ogsaa Basidiefrugternes Mycelium kan være perennerende, baade i urteagtige Planters Rodstok (Puccinia Anemones) og i træagtige Planters Stamme (Bævrerust i Enens Stamme); sjæld- nere er det Mycelium, der frembringer Uredoformen, perenne- rende (f. Eks. Puccinia suaveolens). I alle disse Tilfælde er Myceliet vidt udbredt i hele eller en stor Del af Værtplanten; men oftest er det dog snævert begrænset, saa at det holder sig til smaa Parlier af Blade eller Stængler, hvorved Sporehobene bliver runde, ofte koncentrisk stillede. Det mest ejendommelige og mærkelige Forhold hos Rust- svampene er det hos mange Arter forekommende Værts kilte (Heteröci). Et saadant Skifte mellem Berberissens Skaalrust og Rust paa Kornarterne blev allerede ved de af den danske