Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUSTSVAMPE.
237
Den Omstændighed, at saa mange Rustsvampe morfologisk
ikke er til at adskille, hverken hvad Bygningen af Uredo, Ba-
sidiefrugt eller Skaalrust angaar, men som viser sig forskellige
med Hensyn til Værtskiftet, har givet Anledning til Opstilling
af en Række biologiske Arter. Forholdet kan enten være det,
at Uredo-Basidiefrugterne optræder paa flere Plantefamilier, men
Skaalrusten paa en enkelt Planteslægt (f. Eks. Coleosporium-
Arter, der alle har deres Skaalrust paa Fyrrenaale, og Puccinia-
Arter, der har deres Skaalrust paa Berberis), eller saaledes at
Uredo og Basidiefrugterne bebor samme Værtplante, medens
deres Skaalrustform lindes paa forskellige Planter (f. Eks. flere
Arter Melampsora paa Blade af Bævreasp, men deres Skaal-
rustform paa en Række andre Planter).
Den Maade paa hvilken Spirehyfen trænger ind i Vært-
planten er forskellig hos de forskellige Slags Sporer. Uredo-
og Skaalrustsporerne kan kun trænge ind gennem en Spaltaabning
med deres spirende Hyfe. De Basidiesporer der udvikler sig af
Basidiefrugter, som ikke har nogen Hvileperiode, forholder sig
paa samme Maade eller kan højst trænge ind ved Skillevæggen
mellem to Overhudsceller. Derimod kan de korte Spirehyfer
hos Basidiesporer, der udvikles af de overvintrende Basidie-
frugter, bane sig Vej gennem selve Væggene af Overhudcellerne,
og saaledes ad den korteste Vej naa ind til Grønvævet.
Rustsvampene er noget mindre kræsne i Valget af deres
Værtplante end Brandsvampene. Medens for de sidstes Ved-
kommende Antallet af Værtplanter kun er omtrent halvanden
Gang saa stort som Antallet af Svampearterne, er hos Rust-
svampene Forholdet saaledes, at der er mellem 3 og 4 Gange
saa mange Værtplanter som Svampearter. Dette staar sandsyn-
ligvis i Forbindelse med, at Myceliet i Regelen har større Ud-
bredelse i Værtplanten hos Brandsvampene, og kræver derfor
en nøjere Tilpasning mellem Vært og Snylter. De Rustsvampe,
der har et vidt udbredt Mycelium, er ogsaa i Regelen kun
knyttede til en enkelt Art Værtplante. Paa samme Art Vært-
plante kan ofte optræde flere ganske forskellige Arter Rust;
saaledes findes paa Rødgran 5, paa Ribs 4, paa Hvede 3 Arter
Rustsvampe.
I de seneste Aar er der fremsat en Hypotese angaaende i alt
Fald de paa Kornsorter optrædende Rustsvampes Formeringsmaade
eller Vedligeholdelse, som staar i fuldstændig Strid med hvad man
ellers i nyere Tid har ment at være konstateret som Kendsgerninger.
Da Teorien er opstillet af den, særlig paa Rustsvampenes Omraade,