Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
RUSTSVAMPE. 237 Den Omstændighed, at saa mange Rustsvampe morfologisk ikke er til at adskille, hverken hvad Bygningen af Uredo, Ba- sidiefrugt eller Skaalrust angaar, men som viser sig forskellige med Hensyn til Værtskiftet, har givet Anledning til Opstilling af en Række biologiske Arter. Forholdet kan enten være det, at Uredo-Basidiefrugterne optræder paa flere Plantefamilier, men Skaalrusten paa en enkelt Planteslægt (f. Eks. Coleosporium- Arter, der alle har deres Skaalrust paa Fyrrenaale, og Puccinia- Arter, der har deres Skaalrust paa Berberis), eller saaledes at Uredo og Basidiefrugterne bebor samme Værtplante, medens deres Skaalrustform lindes paa forskellige Planter (f. Eks. flere Arter Melampsora paa Blade af Bævreasp, men deres Skaal- rustform paa en Række andre Planter). Den Maade paa hvilken Spirehyfen trænger ind i Vært- planten er forskellig hos de forskellige Slags Sporer. Uredo- og Skaalrustsporerne kan kun trænge ind gennem en Spaltaabning med deres spirende Hyfe. De Basidiesporer der udvikler sig af Basidiefrugter, som ikke har nogen Hvileperiode, forholder sig paa samme Maade eller kan højst trænge ind ved Skillevæggen mellem to Overhudsceller. Derimod kan de korte Spirehyfer hos Basidiesporer, der udvikles af de overvintrende Basidie- frugter, bane sig Vej gennem selve Væggene af Overhudcellerne, og saaledes ad den korteste Vej naa ind til Grønvævet. Rustsvampene er noget mindre kræsne i Valget af deres Værtplante end Brandsvampene. Medens for de sidstes Ved- kommende Antallet af Værtplanter kun er omtrent halvanden Gang saa stort som Antallet af Svampearterne, er hos Rust- svampene Forholdet saaledes, at der er mellem 3 og 4 Gange saa mange Værtplanter som Svampearter. Dette staar sandsyn- ligvis i Forbindelse med, at Myceliet i Regelen har større Ud- bredelse i Værtplanten hos Brandsvampene, og kræver derfor en nøjere Tilpasning mellem Vært og Snylter. De Rustsvampe, der har et vidt udbredt Mycelium, er ogsaa i Regelen kun knyttede til en enkelt Art Værtplante. Paa samme Art Vært- plante kan ofte optræde flere ganske forskellige Arter Rust; saaledes findes paa Rødgran 5, paa Ribs 4, paa Hvede 3 Arter Rustsvampe. I de seneste Aar er der fremsat en Hypotese angaaende i alt Fald de paa Kornsorter optrædende Rustsvampes Formeringsmaade eller Vedligeholdelse, som staar i fuldstændig Strid med hvad man ellers i nyere Tid har ment at være konstateret som Kendsgerninger. Da Teorien er opstillet af den, særlig paa Rustsvampenes Omraade,