Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

238 S VAM PE FA M ILTERNE. saa fremragende Forsker og Videnskabsmand Prof. Jakob Eriksson i Stockholm, kan man ikke se bort fra den, hvor mærkelig den end lyder. Allerede i det tidligere (S. 7) citerede klassiske Værk »Die Getreiderost«, som udkom 1894, skinner denne Tanke hist og her igennem, men det er dog først i Erikssons senere (uden E. Hen- ning’s Medarbejderskab) affattede mindre Afhandlinger1) at han ud- førligere fremstiller sin Teori. Denne gaar ud paa at der hos Kornarterne og Græsserne findes hvad han kalder »en indre Syg- domskilde eller et Sygdomsfrø«, som bevares og overføres fra det ene Aar til det andet i Rodstokken eller Kornet.2) Vel har der ikke kunnet paavises noget Mycelium, men det antages at Snylterens og Værtens Protoplasma har indgaaet en Slags Symbiose, som und- drager sig den mikroskopiske Undersøgelse. Dette »Mykoplasma- stadium« fortsættes indtil et bestemt Tidspunkt af Værtplantens Ud- vikling, da der indtræder en Skilsmisse mellem de to Symbionter, nemlig 4—5 Uger efter Udsæden. Der viser sig da, i Følge ’E., inden i Cellerne en eller liere frit svømmende Celleslimklumper af aflang eller krummet Form, som derefter hefter sig til Cellens Væg, gennemborer denne og udvikler sig til intercellulære Hyfer, medens den i Cellen tilbageblevne Del danner et Sugeorgan (Haustorium). Kort efter begynder Dannelsen af Uredohobe, der gennembryder Overhuden, og udvikles først paa de nedre Blade. Det er dog ikke E.’s Mening med denne Teori, al Værtskiftet hos Rustsvampene eller overhovedet Formering med Sporer og Knopceller derved skulde blive uden Betydning, men kun at Rusten kan optræde og vedlige- ’) Af disse maa særlig nævnes: »Nya undersökningar rörande Svartrostens specialisering, spridning och uppkomst« i Meddel, från kgl. Landtbruks- Akad. Eksperimentalfält, Nr. 40 (1896). — »Vie latente et plasmatique de certaines Uredinées« i Comptes rendus des séances de 1’Academie du Sciences (1897). — Botan. Centralbi. Bd. 72, S. 321 etc. (1897). — >D’ou vient la rouille des céréales« i Revue générale du Sciences pures et ap- pliquées, 11. Année p. 30 etc. (1900). 2) Man mindes herved om den af Schleiden rigtignok paa et helt andet Grundlag forfægtede Teori om et almindeligt indre Sygdomsanlæg hos alle vore, under unaturlige Forhold voxende Kulturplanter; han gaar saa vidt at erklære, at den Antagelse at f. Eks. Kartoffelsygen skulde hidrøre fra Snyltesvampes Indvirkning ikke fortjener nærmere Betragtning, idet kun en hojst overfladisk lagttagelsemaade kan undlade at lægge Mærke til, at Ytringerne af Sygdommen uden Undtagelse er til Stede førend der har vist sig ringeste Spor af hine Snyltegæster (se f. Eks. hans Plante- fysiologi, paa Dansk ved Joh. Lange, 1886, S., 304 og 313). — Man mindes ogsaa ved Erikssons Teori om den af J. L. Jensen fremsatte Mening om den Maade, paa hvilken den nøgne Bygbrand vedligeholder sig fra Aar til andet, hvor der dog ikke er Tale om nogen Mykoplasma eller Sym- biose, men kun om en lang Inkubationstid.