Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

RUSTSVAMPE. 239 holde sig uden Hjælp heraf. For Sortrustens Vedkommende kan saaledes Berberissens Skaalrustsporer vel frembringe Uredohobe paa Kornarternes Blade, men den pludselige og samtidige Fremkomst af en stor Mængde Rusthobe paa Bladskederne paa et bestemt Tids- punkt af Kornets Udvikling, og som lige saa let kan opstaa i lang Afstand som i umiddelbar Nærhed af Berberisbuske, tilskriver han den omtalte Mykoplasma-Symbiose. Det er naturligt, at en saa dristig Teori, der hvis den viser sig rigtig vil faa meget vidtrækkende Følger for Forstaaelsen ikke alene af de af Rustsvampe foraarsagede Epidemier, men ogsaa af mange andre af Svampe fremkaldte Sygdomme, er bleven stærkt kritiseret og imødegaaet. Som de vigtigste af disse paa egne Forsøg støttede Arbejder skal nævnes H. Klebahii s* 1); ved hans Forsøg med Byg af en fra Eriksson modtagen Prøve (af en for Gulrust meget modtage- lig Sort), udsaaet under saa betryggende Forhold som muligt, for at undgaa Tilførsel af Smitte udefra, fik han lutter negative Resul- tater, idet de udviklede Planter ikke blev angrebne af Gulrust. Hugo Zukal2) tvivler ikke paa Rigtigheden af E.’s Forsøg, men i Følge sine egne, ligeledes med Byg fra E. udførte Forsøg, tyder han Forholdet paa en anden Maade Han steriliserede nemlig de til Udsæd benyttede Bygkorn med 1/2’ pCl. Blaastensopløsning, og de fremkomne Planter blev da ikke angrebne af Gulrusten. Han slutter heraf, at i de Tilfælde hvor Rustangrebet har sit Udgangspunkt fra Saakornet, har der i dettes Skal været Mycelium af Rusten til Stede, men at dette er bleven dræbt ved den omtalte Behandling. Han fandt ogsaa at nogle faa Dage gamle Rugplanter allerede var meget stærkt rustbefængte (af Gulrust), hvad der i den korte Tid ikke kunde være sket ved direkte Smitte af Sporer paa Bladene, men maatte søges i Udsæden, og han fandt ogsaa rigeligt Mycel i disse Kimplanter, hvad han ansaa som Bevis for at Rustsvampenes, lige- som Brandsvampenes Hyfer kan brede sig gennem større Dele af Kornarterne, og ikke indskrænkes til lokal Forekomst, som alminde- lig antaget. i) »Ein Beitrag zur Getreiderostfrage« i Zeitschr. f. Pflanzenkrankheiten, VIII Bd., S. 321 etc. (1898). 2) »Untersuch. iib. die Rostpilzkrankh. des Getreides in Osterreich-Ungarn« i Sitzungsber. d. kais. Akad. d. Wissenschaften in Wien. Juli 1899. Se ogsaa Linhart »die Mykoplasmatheorie Erikssons« i Mittheil. aus derVer- suchsstationen, 1. Bd. S. 335. (1898).