Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

RUSTSVAMPE. 249 rustbefængte. Den første Publikation1) om disse Iagttagelser i 1813 gav Anledning til den bekendte og heftige »Berberisfejde«, som med nogle Afbrydelser varede i en Snes Aar, og som P. Nielsen har givet en udførlig Fremstilling af.2) Medens der her i Landet tidligere især har lydt stærke Klager over Sortrustens (Berberisrustens) Ødelæggelser paa Ru- gen, synes den i nyeste Tid fortrinsvis at have gjort Skade paa Havren, navnlig i Jylland paa den saakaldte Graa eller Broget Havre. Især optraadte Sortrusten usædvanlig voldsomt i Aarene 1894—1897, medens den i de tre følgende Aar var forholdsvis lidt fremtrædende. Stærkest var Angrebet paa sildig saaet Havre og paa lavere, kolde og fugtige Steder i Marken;3 4) al saadanne angrebne Prøver Havreneg modtog jeg adskillige, hos hvilke Straa, Bladskeder, Topgrene, Yder- og Inderavner samt Stakke var mere sorte end gule paa Grund af de overalt frembrydende skorpeagtige, langstrakte Puder af Basidiefrugter. Hvad angaar Forebyggelsesmidler mod Sortrust skal lier kun fremhæves hvad der specielt gælder for denne Arts Ved- kommende, nemlig Udryddelse af Berberis; men iøvrigt maa henvises til de i Slutningen af Afsnittet om Rustsvampene an- førte almindelige Forholdsregler til Bekæmpelse af samme. Brunrust. Puccinia dispersa Erikss. & Henn.1) Denne hos os meget almindelige og paa mange Arter at Græsfamilien forekommende Rust kaldes ogsaa Oksetunge-Græs- rust, der betegner dens Værtskifte. i) Nicolai Peter Schöler: Berberissens skadelige Indflydelse, især paa Rugen. Aarhus 1813. 2) Ugeskrift for Landmænd. 1874. 3) Af Meddelelser fra Landmænd i 1896 og 1897 skal jeg saaledes anføre at Havren i større Strækninger af Jylland kun gav 6 I-old, i Steden for 12 å 14 Fold; »Navnlig Graa Havre var omtrent ødelagt af Rust, saa at det ikke er muligt her i Egnen at faa nogenlunde Sædekorn til Foraaret; vi antager at Havren kun har 1li Værdi af hvad vi havde ventet tøi Rusten indtraf«; paa en større Gaard var »70 Td. Ld. Havre meget stæikt an- grebet og paa Steder var der næsten ikke Kærne i samme«. Lignende Udtalelser modtoges fra c. 60 Egne i 1896. 4) Dette Navn blev indført i Litteraturen i det oftere nævnte Hovedvæik »Die Getreideroste« paa Grund af at den tidligere saakaldte P. Rubigo eller P. Rubigo-vera ikke alene omfatter Brunrust, men tillige Gulrust, hvilke to nu af de nævnte Forf. vel karakteriserede Arter i tidligere Be- skrivelser er saaledes sammenblandede, at det i Regelen ikke er muligt at se, hvilken Art man har havt for Øje; de fandt det derfor rettest helt at opgive Navnet P. Rubigo, og de fleste Forfattere har ogsaa senere fulgt