Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
250 SVAMPEFAMILIERNE. U red ohobe ne er rødbrune, aflange, næppe dobbelt saa lange som brede, uregelmæssigt spredte paa Bladpladen, især dennes øvie Side, uden at danne sanimenhængende Felter (saa- ledes som hos Gulrust); dog kan Hobene tilsidst blive saa tal- Fig. 85. Brunrust. Puccinia dispersa Erikss. & Henn. a. Et Rugblad, som paa Oversiden bærer sorte Hobe af Basidie- frugter, paa Undersiden lyse Uredohobe. b. En spirende Uredospore. c. Basiclie- frugter med omgivende Safttraade og dæk- kede af Bladets Overhud, d. En Basidie- frugt, hvis øverste Rum udsender en Basidie, som bærer to Basidiesporer; det øverste og nederste Rum har endnu ikke udviklet saadanne. — b, c og d stærkt forstørret. Safttraade. end Uredo. Basidiefrugterne viser rige, at de, naar Overhuden sprænges, kan danne et rust- brunt Lag af Uredosporer paa hele Bladets Overside. De viser sig meget tidligere end hos Sortrust, idet en- kelte Hobe allerede kan træffes i April, og da de ogsaa optræder om Efter- aaret paa de unge Vinter- sædplanter, ligger det nær at antage, at enkelte Uredo- hobe eller deres Mycelium kan overvintre og saaledes lortsætte Væksten næste Aar, uafhængig af de andre ellers mellemliggende Formerings- organer. x) Uredosporerne er kugleformede eller kort ellipsoidiske. Basidiefrugterne er kortstilkede, skævt køllefor- mede, samlede i smaa af- lange, sorte Hobe paa Un- dersiden af Bladpladen, sjælden paa Oversiden, ved- varende dækkede af Over- huden; Sporehobene bestaar al flere smaa Afdelinger, som hver især er omgivet af en Kres af brune, krumme sig el Par Uger senere Erikss. og Henn. i saa Henseende. Navnet »dispersa« er ret betegnende for den spredte Maade paa hvilken Uredohobene optræder paa Bladene. Jvfr. iøvrigt »Die Getreideroste« S. 144. *) Eriksson finder dog ikke dette sandsynligt, men vil hellere tilskrive Frembruddet af Uredosporer, baade de meget tidlige og de meget sildige, til den oftere nævnte indre Sygdomskilde.