Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
SVAMPEFAMILIERNE.
U red ohobe ne er rødbrune, aflange, næppe dobbelt saa
lange som brede, uregelmæssigt spredte paa Bladpladen, især
dennes øvie Side, uden at danne sanimenhængende Felter (saa-
ledes som hos Gulrust); dog kan Hobene tilsidst blive saa tal-
Fig. 85. Brunrust. Puccinia dispersa
Erikss. & Henn. a. Et Rugblad, som paa
Oversiden bærer sorte Hobe af Basidie-
frugter, paa Undersiden lyse Uredohobe.
b. En spirende Uredospore. c. Basiclie-
frugter med omgivende Safttraade og dæk-
kede af Bladets Overhud, d. En Basidie-
frugt, hvis øverste Rum udsender en
Basidie, som bærer to Basidiesporer; det
øverste og nederste Rum har endnu ikke
udviklet saadanne. — b, c og d stærkt
forstørret.
Safttraade.
end Uredo.
Basidiefrugterne viser
rige, at de, naar Overhuden
sprænges, kan danne et rust-
brunt Lag af Uredosporer
paa hele Bladets Overside.
De viser sig meget tidligere
end hos Sortrust, idet en-
kelte Hobe allerede kan
træffes i April, og da de
ogsaa optræder om Efter-
aaret paa de unge Vinter-
sædplanter, ligger det nær
at antage, at enkelte Uredo-
hobe eller deres Mycelium
kan overvintre og saaledes
lortsætte Væksten næste Aar,
uafhængig af de andre ellers
mellemliggende Formerings-
organer. x) Uredosporerne
er kugleformede eller kort
ellipsoidiske.
Basidiefrugterne er
kortstilkede, skævt køllefor-
mede, samlede i smaa af-
lange, sorte Hobe paa Un-
dersiden af Bladpladen,
sjælden paa Oversiden, ved-
varende dækkede af Over-
huden; Sporehobene bestaar
al flere smaa Afdelinger,
som hver især er omgivet
af en Kres af brune, krumme
sig el Par Uger senere
Erikss. og Henn. i saa Henseende. Navnet »dispersa« er ret betegnende
for den spredte Maade paa hvilken Uredohobene optræder paa Bladene.
Jvfr. iøvrigt »Die Getreideroste« S. 144.
*) Eriksson finder dog ikke dette sandsynligt, men vil hellere tilskrive
Frembruddet af Uredosporer, baade de meget tidlige og de meget sildige,
til den oftere nævnte indre Sygdomskilde.