Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

280 SVAMPEFAMILIERNE. uden kendelig at skade Træet, i alt Fald ikke førend adskillige Aar efter at Angrebet er begyndt. I Barken anlægges Hobene af Basidiefrugterne om Efteraaret, men de bryder først frem tidlig om Foraaret i fugtigt Vejr, som forholdsvis store, gele- agtige Frugtlegemer af gul eller brun Farve og meget for- skellig Form (kølle-, valse-, pudeformede). Disse ofte 1—2 Ctm. lange Frugtlegemer bestaar for største Delen af de meget lange, larveløse, slimede Stilke eller Frugthyfer, der har meget vand- sugende Vægge, saa at de i vaadt Vejr smulmer stærkt op, medens de i tørt Vejr svinder ind, hvorved Frugtlegemerne bliver mange Gange mindre og samtidig bruskagtige. Frugthyferne krum- mer sig overalt ud mod Frugtlegemets Overflade og bærer her hver især en torummet, ellipsoidisk eller dobbelt kegleformet Basidiefrugt af gul eller brun Farve; hvert af de to Rum er forsynet med 2—4 Spirehuller tæt ved Skillevæggen. Basidie- frugterne optræder i to Former, hvoraf den ene er smækker, lys og tyndvægget og spiller samme Rolle som Uredosporer, idet den spirer, ligesom disse, snart efter Modningen, medens den anden Form er tyk, med mørkere og tykkere Væg og ud- vikler efter en kort Hvileperiode de nyreformede, yderst smaa Basidiesporer, som slynges ud i Luften og føres videre med Vinden. Om Sommeren ser man paa de opsvulmede Grene kun de lyse Ar fra de Steder, hvor Frugtlegemerne har siddet om Foraaret. Uredosporer mangler. Sk aal rust form en udvikler sig langsomt i opsvulmede Puder paa Bladenes Under- side, sjældnere paa de unge Grene og Frugter, og den er halv- vejs nedsænket i de omtalte, af Bladkød og Mycelium dannede Puder; den er ret anselig, væsentlig afvigende fra den hos andre Slægter sædvanlige Form, men meget uensartet og med karak- teristisk Opspringning hos de forskellige Arter. Skaalrustspo- rerne har en tyk, ejendommelig bygget, brun Væg, som minder om et Lag af Palisadeceller, og mellem de enkelte Sporer i Kæden findes smaa Mellemled. Skaalrustformen liar tidligere været opfattet som en særlig Svampeslægt, der kaldtes Roestelia. Forud for Skaalrusten, der udvikles paa Undersiden af Bladene, finder man paa den tilsvarende Del af Oversiden en iøjnefal- dende rødgul Plet med de her ret tydelige, kegleformede Smaa- pyknider. Værtskiftet hos flere af disse Arter blev først paavist af A. S. Ørsted1}. Flere Artikler angaaende værtskiftende Arter Bævrerust er publicerede i Vidensk. Selsk. Oversigter, baade paa dansk og fransk, i Aarene 1866 og 1867. Endvidere: >Om en særegen, hidtil ukendt Udvikling hos visse Snyltesvampe og navnlig om den genetiske Forbindelse mellem Seven-