Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUSTSVAMPE.
281
Ret mærkeligt er det, at Basidiesporerne af de forskellige
Arter i Regelen kan spire i Bladene af de fleste Plantei af
Kærnefrugtfamilien, men at de kun i en bestemt Alt af disse
kan frembringe den fuldt udviklede Skaalrustform, i de øv lige
kun Smaapyknider eller højst ufuldkomne Skaalrustformer.
Formen af Skaalrusten synes at være afhængig af Værtplanten,
saaledes at forstaa, at Basidiesporer af samme Bævrer ust kan
fremkalde Skaalrust af forskellig Form hos forskellige Vært-
planter* 1). Herved bliver Arternes systematiske Begrænsning
meget vanskeliggjort. — I Europa er kendt 5 Aitei, som alle
optræder i Danmark; i Nordamerika kendes en støn c Række
Arter.
Pæretræets Gitterrust. Gymnosporangium Sabinae (Dicks.).
Medens det danske Navn for denne og de følgende Arter
skyldes Skaalrustformen, som er disse Svampes skadelige Ge-
neration, er derimod det systematiske Navn grundet paa Ba-
sidiefrugten og anvendt for denne længe før man kendte Væit-
skiftet. Paa Stamme og Grene af Sevenbom (Juniperus Sabina)
fremkalder Svampens Mycelium uregelmæssige eller hyppigst
tenformede Opsvulmninger, idet baade de enkelte Vediinge,
Bast og Bark bliver tykkere og Marvstraalerne meget brede.
Myceliet danner paa bestemte Steder i Barken af de opsvul-
mede Partier en Slags falsk Parenkym, som i April—Maj ud-
vikler de brungule, kølleformede eller tungeformede, i tør Til-
stand mere kegleformede Frugtlegemer, som sædvanlig sidder
talrigt samlede over hele det opsvulmede Parti. I fugtigt Vejr
bliver de omtrent en Centimeter lange, medens de i tørt Vejr
bliver meget uanselige. Efter at Frugtlegemerne er faldne af
viser sig paa Barken runde, lysegule, glinsende Ar, der betegner
de Steder, hvor Frugtlegemerne har siddet, og Antallet af disse
Ar tiltager med hvert Aar, idet Frugtlegemerne stadig bryder
bommens Bævrerust og Pæretræets Gitterrust«. Forelagt i Vid. Selskabs
Møde 17. Novbr. 1865, men først publiceret i Selsk.'s Skrifter 5. R., 7. Bd.,
1868. I Følge nogle Erfaringer fra franske Haver havde man dog allerede
tidligere havt en uklar Formodning om, at Sevenbommen skadede Pære-
træerne paa lignende Maade, som Berberissen skadede Sæden, og Geologen
Endes Deslongchamps synes at være den første, der (183/) henledede Op-
mærksomheden paa en mulig Forbindelse mellem Bævrerusten paa Seven-
bom og Gitterusten paa Pæretræet.
i) Tubeuf: »Generations- und Wirthwechsel unsern einheim. Gymnosporan-
gien-Arten und die hierbei auftret. Formveränderungen«. Centralbl. fur
Bakterien- u. Parasitenkunde. 1891.