Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

294 S VA M PE FA MI LIERNE. som anretter Skade, men ogsaa den anden Generation, Caeoma- stadiet, gør undertiden ret betydelig Fortræd, forsaavidt den optræder paa Kultur- eller Nytteplanter. De Arter, hvis fuld- stændige Udvikling man hidtil kender, er alle værtskiltende1). Alene de paa Bladene al Bævreasp forekommende Melamp- sora-Former maa efter de hidtil foreliggende Undersøgelser hen- iøres til lem Arter. Vel er der kun ubetydelige og vage For- skellighedel at finde hos disses Uredo og Basidiefrugter, men Berettigelsen til at anse dem for i alt Fald biologiske Arter ligger i, at de har deres Caeoma eller Skaalrustform paa for- skellige Værtplanter, nemlig Fyr, Lærk, Bingelurt, Svaleurt og Lærkespore, saaledes at forstaa, at naar f. Eks. ved Udsæd af Caeomasporer Ira en Fyr er frembragt en Melampsora paa Bævreaspblade, kan dennes Basidiesporer igen fremkalde Caeoma paa Fyr, men ikke paa de andre nævnte Værtplanter, og paa samme Maade forholder det sig for de øvriges Vedkommende. Den al disse paa Bævreasp optrædende Arter, der utvivl- somt er af størst Betydning, er den hvis anden Generation an- griber Fyr, og som derfor maa have en fyldigere Omtale, nemlig: Melampsora pin i tor qua (A. Braun) Rostr., ogsaa be- kendt under Navn af Knækkesygerust. Skaalrustformen, som i dette Tilfælde er den skadelige Generation, blev allerede beskrevet i 1863 al Alex. Braun2) under Navnet Caeoma pini- torquum, som optrædende paa Skovfyr, medens dens Værtskifte med en paa Bævreasp forekommende Melampsora først blev paavist af mig i 18833). Skaalrusten optræder paa Aarsskud af Skovfyr og Bjærgfyr i forskellig Alder, fra Kimplanter til en halv Snes Aars gamle Træer, sjældnere paa ældre Træer. Hos første Aar Planter kan den ogsaa træffes paa Naalene, i alt Fald paa Kimbladene. I Forsommeren, paa den Tid Naalene skyder frem, finder Angrebet Sted og Myceliet breder sig i de unge Skud mellem de grønne Barkceller og Bastlaget, og van- drer derfra gennem Marvstraalerne ind til Marven. Paa det angrebne Sted af Grenen viser sig paa Barken smaa gulagtige Prikker af Smaapyknider, der dannes under Læderhuden; lidt senere udvikles under det andet Lag af Barkceller de kæde- 0 Ogsaa for disses Vedkommende er P. Nielsen den første der har paavist et saadant Værtskifte hos en enkelt Art; senere er det paavist hos flere af mig, Rob. Hartig, Plowright, Wagner, Klebahn. -') Monatsber. d. K. Akad. d. Wissenschaft. zu Berlin, S. 624 o. flg. Senere fyldigere behandlet af Rob. Hartig »Wicht Krankh. der Waldbäume« S. 83—92. 3) Tidsskrift for Skovbrug XII. Bd., S. 177.