Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
RUSTSVAMPE. 295 stillede Skaalrustsporer, som i moden Tilstand er kugleformede, med rødgult Indhold og farveløs, radialt stribet og vortet Yder- hinde Midt i Juni begynder det ydre Barklag at sprænges, og man kan nu, indtil midt i Juli, let finde de 1-2 Centimeter lange, lysegule Sporehobe paa de unge Grene. Disse visner temmelig hurtig ovenfor det angrebne Sted, laar kun halvt u - viklede Naale og krummer sig stærkt saa at Spidsen hænger nedad, ligesom hos frosne Skud; de knækker let over paa det al Svampen angrebne Parti, hvilket har foranlediget Navnet »Knække- syge«. Medens de angrebne Skud hos Bjærgfyr næsten altid vis- ner og hænger slapt nedefter (Mg. 116), kan derimod i alt Fald de kraftigere Skud x.,J, hos lidt ældre Skovfyr o (te fortsætte Væk- sten, saa at de efter at have krummet g| sig nedad alter rejser sig med Spidsen, W Ä hvorved hele Grenen faar en ejendommelig * S-Form (Fig. 117). Myceliet kan ogsaa 'J overvintre i den tilbageblevne Del af Gre- . J nen og næste Foraar trænge ud i de nye ✓ Skud som udvikles af Skedeknopperne, & hvorved Træet faar et forkrøblet Ud- | seende. Størst Skade anretter Svampen / i Planteskolerne, hvor ofte talrige Fyrre- f planter dræbes, især naar man tilfældig har anvendt Grene af Bævreasp til Dæk- ning; men ogsaa af de udplantede Fyr dræbes mange, i alt Fald til omtrent det 6. Aar. Sygdommen viser sig i størst Omfang naar der indfinder sig regnfuldt Vejr i Begyndelsen af Juni, paa den lid Svampen begynder Angrebet. Da der var al Rimelighed for, at Fig. 115. Knækkesyge- rust Melampsora pini- torqua (Braun). a. Sporekæde af Caeoma- Formen paa en Skovfyr, 400 Gange forst. — b. En moden Spore af samme, 600 Gange forst. — c. Pyk- nokonidier. Svampen maatte være værtskiftende, og da der navnlig fra Jylland forelaa en Række Erlaringei foi, at Knækkesygen paa Bjærgfyr især viste sig heftigt i Plantager, hvor der fandtes mange Rodskud af Bævreasp mellem dem, gav dette Anledning til at jeg anstillede Forsøg, som slog dette Værtskifte fast. Fra en Hedeplantage i Jylland, hvor Knække- syge plejede at optræde, modtog jeg en Del Bævreaspblade, som var stærkt besatte med en Melampsora, og efter Overvintiing udsaaede jeg i Foraaret 1883 de spirende Basidiesporer paa unge Skud af treaarige Skovfyr og Bjærgfyr, som i den Anled- ning var bievne indplantede. I Juni viste sig en rigelig Udvik-