Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUSTSVAMPE.
295
stillede Skaalrustsporer, som i moden Tilstand er kugleformede,
med rødgult Indhold og farveløs, radialt stribet og vortet Yder-
hinde Midt i Juni begynder det ydre Barklag at sprænges, og
man kan nu, indtil midt i Juli, let finde de 1-2 Centimeter
lange, lysegule Sporehobe paa de unge Grene. Disse visner
temmelig hurtig ovenfor det angrebne Sted, laar kun halvt u -
viklede Naale og krummer sig stærkt saa at Spidsen hænger
nedad, ligesom hos frosne Skud; de knækker let over paa det al
Svampen angrebne Parti, hvilket har foranlediget Navnet »Knække-
syge«. Medens de angrebne Skud hos Bjærgfyr næsten altid vis-
ner og hænger slapt nedefter (Mg. 116),
kan derimod i alt Fald de kraftigere Skud x.,J,
hos lidt ældre Skovfyr o (te fortsætte Væk-
sten, saa at de efter at have krummet g|
sig nedad alter rejser sig med Spidsen, W Ä
hvorved hele Grenen faar en ejendommelig *
S-Form (Fig. 117). Myceliet kan ogsaa 'J
overvintre i den tilbageblevne Del af Gre- . J
nen og næste Foraar trænge ud i de nye ✓
Skud som udvikles af Skedeknopperne, &
hvorved Træet faar et forkrøblet Ud- |
seende. Størst Skade anretter Svampen /
i Planteskolerne, hvor ofte talrige Fyrre- f
planter dræbes, især naar man tilfældig
har anvendt Grene af Bævreasp til Dæk-
ning; men ogsaa af de udplantede Fyr
dræbes mange, i alt Fald til omtrent det
6. Aar. Sygdommen viser sig i størst
Omfang naar der indfinder sig regnfuldt
Vejr i Begyndelsen af Juni, paa den lid
Svampen begynder Angrebet.
Da der var al Rimelighed for, at
Fig. 115. Knækkesyge-
rust Melampsora pini-
torqua (Braun).
a. Sporekæde af Caeoma-
Formen paa en Skovfyr,
400 Gange forst. — b. En
moden Spore af samme,
600 Gange forst. — c. Pyk-
nokonidier.
Svampen maatte være værtskiftende, og
da der navnlig fra Jylland forelaa en Række Erlaringei foi, at
Knækkesygen paa Bjærgfyr især viste sig heftigt i Plantager,
hvor der fandtes mange Rodskud af Bævreasp mellem dem, gav
dette Anledning til at jeg anstillede Forsøg, som slog dette
Værtskifte fast. Fra en Hedeplantage i Jylland, hvor Knække-
syge plejede at optræde, modtog jeg en Del Bævreaspblade, som
var stærkt besatte med en Melampsora, og efter Overvintiing
udsaaede jeg i Foraaret 1883 de spirende Basidiesporer paa
unge Skud af treaarige Skovfyr og Bjærgfyr, som i den Anled-
ning var bievne indplantede. I Juni viste sig en rigelig Udvik-