Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

rustsvampe. 299 mifera, og .Jctcky) har bekræftet dette, forsaavidt Populus nigra angaar. Nogle af de paa Popler forekommende Melampsorer frembyder dog saadanne morfologiske Ejendommeligheder, at de indtil videre maa opfattes som selvstændige Arter, men hvis Værtskifte, dersom saadant haves, endnu er ukendt. Saadanne er følgende to Arter. Melampsora aecidioides (DC.) optræder paa Bladene af Sølvasp* 2) og Graaasp. Den udmærker sig navnlig ved at Uredo- hobene er indfattede af en hvidlig Kres af store Safttraade. Ba- sidiefrugthobene i smaa brune Skorper paa Bladenes Underside, dækkede af Bladenes Filt. Melampsora cylindrica (Strauss) paa Blade af Ontarisk Poppel (Populus candicans) og Balsampoppel. Den afviger især ira de øvrige paa Poppelblade kendte Melampsorer ved, at de i stor Mængde paa Undersiden optrædende (Jreclosporer er meget lang- strakte, næsten valseformede og grovt piggede; Basidiefrugterne træf- fes alene paa Bladenes Overside. Det er den af alle Poppelrust- Arterne der gør størst Skade for selve Poplerne. Man kan trælle hele Rækker af Ontarisk Poppel, f. Eks. langs jydske Landeveje, hvor alle Træerne allerede midt om Sommeren frembyder et syge- ligt Udseende, idet Bladenes Underside er helt gul af Rust, og i Eftersommeren bliver de saa tæt dækkede paa Oversiden af Skorpei af Basidiefrugter, at hele Træets Krone, især dens nedre Del, faar en sortagtig Farve. Hørrust. Melampsora Lini (Pers.). Uredohobene er livligt orangefarvede, forsynede med talrige, kølle- eller kolbeformede Safttraade og desuden i Begyndelsen omgivne af en uregelmæssigt opspringende Hinde; de optræder fortrinsvis paa Bladene, medens de først rødbrune, derefter blæksorte, glinsende, Hade Skorper af Basidiefrugter senere ud- vikles paa Stængeldelene, intercellulært under Overhuden. Den Skade, den anretter, bestaar for den dyrkede Hørs Vedkom- mende væsentlig i, at Basttrævlerne (Hørtaverne) bliver skøre, naar Stænglerne har været stærkt angrebne. Svampen optræ- der ikke sjælden paa den dyrkede Hør hos os, men synes dog ikke at gøre den synderlig Skade. Forskellige Sorter af Høi synes at vise ulige Modstandskraft, saa at Bede med liere Sorter, x) Untersuch. iib. einige Schweizerische Rostpilze (Bericht d. schweiz. bot. Gesellsch. 1899) S. 24. 2) Paa Sølvasp optræder ogsaa den tidligere omtalte Form, der staar i Vært- skifte med Caeoma Mercurialis.