Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
300 S VA M PE FAM I LI E R N E. der støder op til hverandre, kan være meget ulige angrebne1). Den hos os saa hyppig, især paa højtliggende Enge voksende Vild Hør (Linum catharticum) er næsten allid angrebet af denne Rust; det er dog tvivlsomt om den herfra kan overføres paa den dyrkede Hør; det er sandsynligvis biologisk forskel- lige Racer. Birkerust. Melampsoridium betulinum (Pers.). Denne Art Rust har tidligere været henført til Slægten Me- lampsora, men er med Fig. 118. Birkerust. Melampsoridium betulinum (Pers.). a. Uredospore. b. Tre sam- menhængende Basidiefrug- ter, af hvilke den ene udviklet Basidie med sidiesporer. Omtrent Gange forst. har Ba- 400 Rette i nyeste Tid af Klebahn 2) bleven henført til en ny, af ham opstillet Slægt: Melampsoridium, som afviger ved at Uredohobene er dækkede med en hvæl- vet Hinde, der aabner sig med el Hul i Spidsen, at disse Hobe mangler de for Melampsora karakteristiske, kolbefor- mede Safttraade, og endelig at dens an- den Generation ikke liar Caeoma-Form, men almindelig Skaalrust-Form, idet de kædestillede Sporehobe er omgivne af en hvid Hinde, der springer uregelmæs- sigt op. Birkerusten optræder med sine smaa, men talrige Uredohobe paa Un- dersiden af Bladene, som derved kan farves helt gule, især paa el senere Sta- dium, naar Sporerne er slupne ud af den omgivende Hinde. Paa Oversiden af Bladene fremkaldes gullarvede, kan- tede Pletter, begrænsede af Ribberne. Selve Uredosporerne er usædvanlig lang- strakte, kileformede. Basidiefrugterne i smaa, men ofte tætsiddende, svagt hvælvede Hobe under Over- huden paa Bladenes Underside; de udvikles først sent om Efter- sommeren og er først rødgule, senere, naar Bladene er faldne til Jorden, bliver de mørkebrune. Den optræder meget alminde- ’) Körnicke meddeler i «Mykologische Beitriige« (Hedwigia 1877, S. 12) at Hørplanterne i alle Bede i en Have var rustfri, undtagen de, som stam- mede fra en Prøve af hvidgult Hørfrø, der var modtaget fra Københavns botaniske Have; det samme gentog sig ved et nyt Forsøg nogle Aar senere. -) Zeitschrift f. Pflanzenkrankheiten, Bd. IX., 1899, S. 17.