Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
S VA M PE FAM I LI E R N E.
der støder op til hverandre, kan være meget ulige angrebne1).
Den hos os saa hyppig, især paa højtliggende Enge voksende
Vild Hør (Linum catharticum) er næsten allid angrebet af
denne Rust; det er dog tvivlsomt om den herfra kan overføres
paa den dyrkede Hør; det er sandsynligvis biologisk forskel-
lige Racer.
Birkerust. Melampsoridium betulinum (Pers.).
Denne Art Rust har tidligere været henført til Slægten Me-
lampsora, men er med
Fig. 118. Birkerust.
Melampsoridium betulinum
(Pers.).
a. Uredospore. b. Tre sam-
menhængende Basidiefrug-
ter, af hvilke den ene
udviklet Basidie med
sidiesporer. Omtrent
Gange forst.
har
Ba-
400
Rette i nyeste Tid af Klebahn 2) bleven
henført til en ny, af ham opstillet Slægt:
Melampsoridium, som afviger ved at
Uredohobene er dækkede med en hvæl-
vet Hinde, der aabner sig med el Hul
i Spidsen, at disse Hobe mangler de for
Melampsora karakteristiske, kolbefor-
mede Safttraade, og endelig at dens an-
den Generation ikke liar Caeoma-Form,
men almindelig Skaalrust-Form, idet de
kædestillede Sporehobe er omgivne af
en hvid Hinde, der springer uregelmæs-
sigt op.
Birkerusten optræder med sine
smaa, men talrige Uredohobe paa Un-
dersiden af Bladene, som derved kan
farves helt gule, især paa el senere Sta-
dium, naar Sporerne er slupne ud af
den omgivende Hinde. Paa Oversiden
af Bladene fremkaldes gullarvede, kan-
tede Pletter, begrænsede af Ribberne.
Selve Uredosporerne er usædvanlig lang-
strakte, kileformede. Basidiefrugterne
i smaa, men ofte tætsiddende, svagt hvælvede Hobe under Over-
huden paa Bladenes Underside; de udvikles først sent om Efter-
sommeren og er først rødgule, senere, naar Bladene er faldne
til Jorden, bliver de mørkebrune. Den optræder meget alminde-
’) Körnicke meddeler i «Mykologische Beitriige« (Hedwigia 1877, S. 12) at
Hørplanterne i alle Bede i en Have var rustfri, undtagen de, som stam-
mede fra en Prøve af hvidgult Hørfrø, der var modtaget fra Københavns
botaniske Have; det samme gentog sig ved et nyt Forsøg nogle Aar
senere.
-) Zeitschrift f. Pflanzenkrankheiten, Bd. IX., 1899, S. 17.