Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUSTSVAMPE. 301
lig paa forskellige Arter af Birk, og gør en Del Skade ved al
Bladene tidlig mister deres Evne til at assimilere og at de
stærkt angrebne Illade allerede er visne i Begyndelsen af Sep-
tember. Størst Skade gør den paa yngre Træer, og i Plante-
skoler ses ofte hele Bede i Juli Maaned helt gulpudrede af
Uredosporer; ogsaa de Skud, som udgaar fra de ældre Træ-
stubbe, er ofte stærkt angrebne heraf. Efter min Erfaring bli-
ver Hvidbirken (Betula odorata) langt stærkere angrebet af
Rust end Vortebirken (B. verrucosa), talrige Planter gaar til
Grunde i deres første 3 å 4 Aar, førend de bliver udplantede1).
Som sædvanlig for Rustsvampenes Vedkommende optræder Birke-
rusten stærkest i vaade Somre og i tætte Bevoksninger.
Birkerustens Værtskifte er først ved Forsøg ble ven paa vist
af Plowright2), der fandt, al dens anden Generation lever paa
Naalene af Lærk; men denne Lærkerust er, som paavist af
Klebahn, ganske forskellig fra den der staar i Forbindelse med
Pilerust, idet den er forsynet med et hvidt Hylster (Peridium);
den danner aflange Skaale, stillede i en eller Lo Rækker paa
Undersiden af Naalene. Da Rust paa Birkeblade er saa hyppig
forekommende og almindelig udbredt, medens Skaalrusten paa
Lærk kun meget sjælden er bemærket, maa man formode at
den ligesom Bævreasprust har sin anden Generation ogsaa paa
andre. Planter end Lærk.
Rønnerust. Melampsoridium pallidum Rostr.
Denne, som det synes, i andre Lande sjælden forekommende
eller i alt Fald lidet bemærkede Rust, er hyppig optrædende
i Danmark 3), især paa unge Planter af Almindelig Røn (Sorbus
!) Joh. Helms er dog i Folge Erfaringer fra Frederiksværk-Tisvilde Distrikt
kommen til det modsatte Resultat, se Tidsskr. f. Skovvæsen IX. Bd. B.,
S. 240 (1897).
2) Zeitschr. f. Pflanzenkrankheiten Bd. L, S. 130 (1891).
3) Jeg beskrev først dens Basidiefrugter i Tidsskr. f. Skovbrug, Bd. II, S.
153 (1877), og kaldte Svampen Melampsora pallida. At jeg fastholder
dette Artsnavn, skønt Uredo-Stadiet tidligere synes at være beskrevet,
dog meget ufuldstændigt, ligger tildels i, at Forfatterne er meget uenige
om, hvorvidt man i saa Fald skulde benytte Artsnavnet i Uredo Ariae,
som er givet en paa Blade af Sorbus Aria funden Uredo, og nævnt i et
Katalog over helvetiske Planter i 1821, eller Artsnavnet i Gaeoma Sorbi,
som er benyttet af Oudeman.s i Flore mycol. de Ja Neerlande 1874; men
hertil kommer, at vor Rust ikke alene snylter paa Røn, men ogsaa
paa Abild, og at Navnet pallidum er særlig betegnende for Arten. Nylig
har Dietel (Engler u. Prantl: Die naturl. Pflanzenfam.) paa Grundlag af