Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
BESKYTTELSESVED. SAARKORK. 21 Forbrug af Stof. Undertiden udvikles Kalkkrystaller i Karrene og spiller herved samme Rolle som Fyldevævet i Saarfladen. Dette Beskyttelsesved, enten det er frembragt paa den ene eller den anden af de nævnte Maader, tjener til at beskytte Splinten mod Atmosfærens Indvirkning og mod Angreb af Svampe, samt endvidere til at Saftstrømmen, der gaar op gen- nem Splinten, ikke skal trænge ud gennem Saarfladen. Særlig Betydning faar det ved, at det dannes forholdsvis hurtigt, me- dens den egentlige Overvoksning foregaar saa langsomt. Be- skyttelsesveddet har stor Lighed med Kærneveddet. Hos Naaletræerne erstattes Saargummi og Fyldevæv af Harpiks, der paa lignende Maade udfylder Trakeiderne i de blottede Saar. De Midler, Planterne besidde til at læge Saarene, er af forskellig Natur. Blade og urteagtige Stængeldele, der er søn- derrevne, gnavede eller gennemhullede, kan læges ved, at der i Randen af Saarene opstaar en Søm af Nydannelser, der sæd- vanlig har en brunlig eller gulagtig Farve. Denne Saarkork dannes især let over kødfulde, saftige Plantedele, som Roer, Kartofler, Kaktus, idet der i Cellevævet under de beskadigede og derfor døde Celler dannes Skillevægge parallelt med Saar- fladen, hvorved opstaar tavleformede Celler, af hvilke de ydre bliver til Korkceller, idet Celleindholdet forsvinder, medens de indre kan vedblive at dele sig. I faa Dage kan paa denne Maade dannes et sammenhængende Lag Saarkork over hele Saaret. Hos træagtige Plantedele dannes ikke Saarkork, da der ikke er tilstrækkeligt Parenkymvæv, men noget tilsvarende, som kaldes Ar væv, dannes hos Træer, naar Barken løsnes eller alrives i Sommertiden, medens Dannelsesvævet er i Virksomhed og naar Luften er tilstrækkelig mættet med Fugtighed; der kan i faa Dage dannes et tyndt, af Parenkymceller bestaaende, grøn- ligt, først pletvis optrædende, senere sammenhængende Lag, der tilsidst kan differentiere sig saaledes, at der dannes Vedlag, Bastlag og Bark. Den almindelige og varigere Maade, paa hvilken Saar hos Træer læges, er ved Overvoksning eller Kallusdannelse (Fig. 3). Den giver Træet Tilvækst, hvad Saarkork i Almindelighed ikke gør, og den kan tilsidst ganske udslette Beskadigelsen. Væksten af denne Kallusdannelse udgaar alene fra Saarranden, fra det derværende Dannelsesvæv, idet de øvrige blottede Dele, Kar,