Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BESKYTTELSESVED. SAARKORK.
21
Forbrug af Stof. Undertiden udvikles Kalkkrystaller i Karrene
og spiller herved samme Rolle som Fyldevævet i Saarfladen.
Dette Beskyttelsesved, enten det er frembragt paa den
ene eller den anden af de nævnte Maader, tjener til at beskytte
Splinten mod Atmosfærens Indvirkning og mod Angreb af
Svampe, samt endvidere til at Saftstrømmen, der gaar op gen-
nem Splinten, ikke skal trænge ud gennem Saarfladen. Særlig
Betydning faar det ved, at det dannes forholdsvis hurtigt, me-
dens den egentlige Overvoksning foregaar saa langsomt. Be-
skyttelsesveddet har stor Lighed med Kærneveddet.
Hos Naaletræerne erstattes Saargummi og Fyldevæv af
Harpiks, der paa lignende Maade udfylder Trakeiderne i de
blottede Saar.
De Midler, Planterne besidde til at læge Saarene, er af
forskellig Natur. Blade og urteagtige Stængeldele, der er søn-
derrevne, gnavede eller gennemhullede, kan læges ved, at der
i Randen af Saarene opstaar en Søm af Nydannelser, der sæd-
vanlig har en brunlig eller gulagtig Farve. Denne Saarkork
dannes især let over kødfulde, saftige Plantedele, som Roer,
Kartofler, Kaktus, idet der i Cellevævet under de beskadigede
og derfor døde Celler dannes Skillevægge parallelt med Saar-
fladen, hvorved opstaar tavleformede Celler, af hvilke de ydre
bliver til Korkceller, idet Celleindholdet forsvinder, medens de
indre kan vedblive at dele sig. I faa Dage kan paa denne
Maade dannes et sammenhængende Lag Saarkork over hele
Saaret.
Hos træagtige Plantedele dannes ikke Saarkork, da der ikke
er tilstrækkeligt Parenkymvæv, men noget tilsvarende, som
kaldes Ar væv, dannes hos Træer, naar Barken løsnes eller
alrives i Sommertiden, medens Dannelsesvævet er i Virksomhed
og naar Luften er tilstrækkelig mættet med Fugtighed; der kan
i faa Dage dannes et tyndt, af Parenkymceller bestaaende, grøn-
ligt, først pletvis optrædende, senere sammenhængende Lag, der
tilsidst kan differentiere sig saaledes, at der dannes Vedlag,
Bastlag og Bark.
Den almindelige og varigere Maade, paa hvilken Saar hos
Træer læges, er ved Overvoksning eller Kallusdannelse (Fig. 3).
Den giver Træet Tilvækst, hvad Saarkork i Almindelighed ikke
gør, og den kan tilsidst ganske udslette Beskadigelsen. Væksten
af denne Kallusdannelse udgaar alene fra Saarranden, fra det
derværende Dannelsesvæv, idet de øvrige blottede Dele, Kar,