Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

22 OVERVOKSNING. ikke er i Stand til at reproducere. Den at de ubeskadigede Celler i Dannelsesvæv stærkt og i Retning af Saarfladen, er det Heraf for- Trakeider, Vedceller, nærmeste Aarsag til, og Sivæv vokser saa ved Saaret fremkaldte formindskede Barktryk, klares ogsaa, at et lodret Snilsaar læges hurtigere end et Tvær- snit, og at et rundagtigt Saar paa Stammen eller en parallelt med Stammen afsavet Gren Fig. 3. Overvoksning (Kallusdannelse). En Egestamme (Quercus pediinculata) med to afhuggede Grene, i Charlotten- lund. 1/10. læges hurtigere fra Siderne end for oven og neden, saa at den ube- dækkede Saarflade efterhaanden bliver en niere langstrakt, lodret stillet Ellipse, omgivet af den tykke Nydannelse (»en Pande«). Jo jævnere og glattere Saarfladen er, des hurtigere foregaar Over- voksningen. Kallusdannelsen vedbliver i liere Aar at danne tykkere Aarringe end normalt, fordi den nye Bark er tyndere og derfor udøver et mindre Tryk end den gamle. I Overvoks- ningen optræder de sædvanlige Lag af Elementarorganer i sam- me Orden, som hos de sunde Dele. Forholdet mellem det ældre Ved i Saarfladen og Ny- dannelsen er dog ikke saaledes at forstaa, at der finder en or- ganisk Forbindelse Sted mellem Cellerne i de to Lag, selv om Saaret ikke er bleven tjæret; Overvoksningen kan lukke helt for Saaret, men de to Flader vedbliver at være adskilte ved en om end nok saa tynd Kløft. Der efterlades i Veddet en mørkere farvet Plet, som selvfølgelig er uheldig for dets Anvendelse til teknisk Brug, baade for Ud- seendets og Styrkens Skyld. Finder en Overvoksning Sted over en tør Grenstump, knækker denne, under den langsomme Ny- dannelse, undertiden over et Stykke inde i Stammen, hvorved den fuldstændige Tilslutning ofte hindres, saa at der kan op- staa et tomt Rum indenfor Overvoksningen eller et vedvarende aabent Hul. Naaletræer har langt ringere Evne til Kallusdannelse end