Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

UDVÆKSTER. 23 Løvtræer; men ogsaa blandt disse viser sig en Del Forskel i denne Evne, saa at f. Eks. Eg og Ælm, Lind og Poppel hur- tigere kan lukke Saar ved Overvoksning end Ask, Løn og Bøg, medens endelig Avnbøg og Birk hører til de Træarter, hos hvilke Kallusdannelsen foregaar langsomt r). De især hos Bøg hyppigt optrædende smaa knoldformede Udvækster paa Barken (Sfæroblaster, »Bøgebylder«) er enten kuglerunde eller hyppigere ellipsoidiske, stillede paatvæis loi Stammen, af Størrelse indtil en Hasselnød, sjælden som en Val- nød. De optræder alene paa selve Stammen, hyppigst i kraftige Bevoksninger, og oftest liere eller mange paa samme Stamme. De er forsynede med Aarringe, Dannelsesvæv og Bark ligesom Aksedelene, og man kan undertiden tælle et halvt liundiede, men yderst tynde Aarringe. Efter at de er døde, kunne de endnu sidde længe fast paa Stammen. De fører paa en Maade en parasitisk Tilværelse paa Træet. Man kan skelne mellem to Slags af disse smaa Knolde m. t. H. deres Oprindelse* 2). Den ene af disse bærer nemlig en lille Levning af en vissen Knop eller Dværggren, og ved at undersøge en saadan Knold visei det sig, at man kan forfølge dens Grenspor ind i Stammens Vedlag; saadanne Knolde er opstaaede af en Reserveknop, hvis Aksedel har begyndt en koncentrisk Tykkelsevækst. Andre af disse Knolde har ikke Spor af Knop eller Grenspor og er al- deles glatte og afrundede; de synes nærmest at maatte anses for hypertrofiske Dannelser, opstaaede ved Overflod af Næring og anlagte i Barkvævet. En anden Oprindelse har de ofte kolossale Udvækster (Fig. 4), Tyskernes »Maserkröpfe«, som findes paa Stammer og Grene af saa mange Træer og som tilsidst kan blive tykkere end Stammen, oftest kun ensidig udviklet, men undertiden om- spændende hele Stammen. Veddet i disse Udvækster er altid stærkt flammet eller masret paa Grund af de i høj Grad uregel- mæssigt bugtede Karstrenge og Vedlag (Fig. 5). Da disse Knuder ikke selv bærer Blade eller assimilerer, vokser de alene paa det øvrige Træs Bekostning og maa i Almindelighed anses for skade- lige. I mange Tilfælde skyldes disse Svulster Dannelsen af en Mængde tæt stillede Biknopper (Fig. 6), der fremkaldes ved en i) Angaaende forskellige Enkeltheder vedkommende Overvoksning kan iøvrigt henvises til: Gust. Hempel »Die Ästung des Laubliolzes« i Mittlieilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs, XVIII. Hett. 1895. 2) Fr. Krick, Ueber die Rindenknollen der Rothbuche. Bibliotheca bota- nica. 1891.