Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

328 SVAMPEFAMILIERNE. omtalt ved de enkelte Arter. I nogle Tilfælde hører begge Vært- planter til Kulturplanter eller dog til Nytteplanter, i andre Til- fælde er det kun den ene af dem, der er Kulturplante, og man maa da med alle Midler søge at udrydde den anden. Som de vigtigste af de for Kulturplanter skadelige rustbærende Vært- planter maa nævnes: Berberis og den hermed nær beslægtede Mahonia Aquifolium, Vrietorn (især Korsved, Rhamnus cathar- tica, i ringere Grad Tørstetræ, Rhamnus Frangula), Oksetunge Fig. 137. Aecidium coruscans Fr. Gren af en Rødgran, paa hvilken findes et frisk og tre af Svampen angrebne og misdannede Skud. Tegnet efter et Exemplar fra Smaaland. • og den beslægtede Krumhals; alle disse for Kornarternes og Fo- dergræssernes Skyld; endvidere Cypres-Vor- temælk for at undgaa Rust paa Ærter, Seven- bom for Pæretræernes, Enen for Æbletræer- nes, GederamsforÆdel- granens, Bævreasp og Svalerod for Fyrrens Skyld. Som Planter, der ved Dyrkningen af samme Grund maa holdes saa fjernede fra hinanden som mu- ligt, kan anføres Birk og Lærk, Weymouths- fyr og Ribes-Arter, Ra- barber og Tagrør. Lov- bestemmelser, sigtende til Udryddelse af de skadelige Planter, fin- des i mange Lande1) delse hos os til og den første Begyn- saadanne findes i Hegnsloven af 1869, hvor det i § 9 hedder, at »Berberisser eller andre med Hensyn til Udbredelsen af Plantesygdomme skadelige Buske eller Træer skal det staa enhver Nabo frit for at forlange bortryddede«, x) Se E. Rostrup: »Om Lovforanstaltninger mod Snyltesvampe og Ukrudt« i »Tidsskr. f. Landbr. Planteavl, Bd. 7 (1900), og »Destruction des crypto- games nuisibles«. Rapport de M. E. Rostrup (Congrés International d’Agri- culture å La Haye en 1891. Section VI. Questions legislatives).