Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

køllesvampf:. 339 disse og naar Svampen viser sig holde rent om Planterne ved Hakning og Rivning, helst straks efter Regn, da Svampen er lettest at rive løs. Men ogsaa paa en hel anden Maade virker denne Svamp skadeligt, i alt Fald i Rødgranplantager, nemlig derved, at Svampens Mycelium og tildels Frugtlegemer i den Grad gen- nemvæver Naaledækket og omspinder alle de finere Rodgrene saaledes, at der dannes et kompakt Lag af 4—5 Centimeters Tykkelse, en saa tæt svampet Skorpe, at den hverken tillader den fornødne Luftveksel eller Regnvandets Gennemsivning1). Paa saadanne Steder bliver Træerne toptørre, Naalene bliver rødgule, begyndende i Træets Top og fortsættende sig efter- haanden nedefter, og mange Træer gaar tilsidst ud. Det har vist sig gavnligt at ophakke eller paa anden Maade løsne Jord- bunden mellem Træerne paa saadanne Steder. Coniophora puteana (Schum.). »Den gule Tømmersvamp«, som den ogsaa kaldes, danner en i Begyndelsen gulagtig, jævn Hinde, tæt tiltrykt Underlaget, senere bliver den tykkere, mere skorpeagtig, men af blød Be- skaffenhed med ujævn Overflade, grønliggul, tilsidst olivenbrun, hidrørende fra et Støvlag af glatte, aflange Sporer, medens Ran- den vedblivende er bleg og flosset. Den kan undertiden opnaa en betydelig Udstrækning af over en Meter, men er hyppigst af en Haandflades Størrelse. Den træffes ikke sjælden i Skove paa allehaande dødt Træ, og er bedst udviklet i fugtigt Efteraarsvejr; men hyppigere optræder den paa forarbejdet Tømmer paa be- skyggede Steder, paa Plankeværker, paa Træværk i Kældere, Væksthuse o. Ign. Den gør her en lignende Skade som Hus- svampen, men er mindre hyppig, trænger ikke saa dybt ind i Veddet som denne, og er lettere at overvinde med de samme Midler, som anvendes mod Hussvampen. 9. Familie. Køllesvampe. Clavariaceae. Frugtlegemerne er af kødet Beskaffenhed, oprette, udelt kølleformede eller mer eller mindre, ofte koralformet grenede, med et jævnt Sporeleje udbredt over hele Overfladen; de er sædvanlig hvide eller dog af lys Farve. De fleste Arter vokser i) Jvfr. Tidsskr. for Skovvæsen III, 91. 22*