Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

340 SVAMPEFAMILIERNE. i Muldjorden i Skovbunden og paa Hedejord, og er uden videre Betydning i Plantepatologien. Kun en enkelt Slægt indeholder nogle Snyltere. Traadkølle. Typhula. F lere Arter lever i Begyndelsen som Parasiter og deres My- celium udvikler sig (il oftest kugleformede, smaa Sklerotier, indvendig hvide, udvendig først hvide, senere gule eller brune. Disse Sklerotier løsner sig senere Ira Værtplanten, og efter en Hvileperiode frembringer de Frugtlegemer, som er hvide og meget spinkle, med traadfin Stilk, der enten er svagt grenet eller hyppigst ugrenet med et fortykket Parti i Spidsen, som er bedækket med Basidier, der hver bærer 4 stilkede, aflange, farveløse Sporer. Da Sklerotierne. sædvanlig har et Kaalfrøs eller Kløverlrøs Størrelse, og ofte udvikler sig højt til Vejrs paa Planterne, bliver de let blandede med Frøet ved Tærskningen og vanskelige at rense Ira dette, saa at de føres omkring med Handelsfrøet. Græssernes Traadkølle. Typhula graminum Karst. De rødbrune Sklerotier er noget uregelmæssige, ofte lidt sammentrykte, af 1—2 Millim. Tykkelse; de udvikler sig i den nedre Del al Straa og Blade, navnlig indenfor Bladskeden, hvilke Dele gennemvæves af Myceliet, hvorved Planterne ofte gaar til Grunde. De traadfine, foroven lidt grenede og fint- haarede Frugtlegemer bliver et Par Ctm. høje. Den optræder paa forskellige Græsser, især paa Rajgræs, hvoraf der hist og her paa Marken kan træffes Tuer, som bliver rødlige eller gule og derefter raadne. Den kan ogsaa angribe Hvede, hvad jeg dog her i Landet kun har set Eksempel paa et enkelt Sted i Jylland. I Sverige er den bemærket paa en fra England ind- ført Hvedesort1). Bedens Traadkølle. Typhula Betae Rostr. De sortebrune Sklerotier ligner Kaalfrø i Form og Størrelse; de heraf efter Overvintring udviklede Frugtlegemer bliver 3—4 J) Jak. Eriksson: En ny parasitsvamp å hvete, Kgl. Lantbr.-Akad. Handl, o. Tidsskr. 1879.