Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KØLLESVAMPE.
341
Ctm. lange og ender med en tenformet Kølle, der er glat og
beklædt med Sporelejet, medens de traadfine Stilke er fmthaa-
rede. Den optræder undertiden i Mængde paa Beder, baade
Foder- og Sukkerbeder, især i den øversle Ende af de om Vin-
teren i Kuler opbevarede Roer, dels paa Stængler og Grene helt
op i Toppen af de frøbærende Planter, hvor Sklerotierne viser
sig baade udvendig og i Stænglernes Marv. De i Kulerne stærkt
angrebne Roer mister ganske Evnen til at skyde Stængel, naar
man udplanter dem til Frøavl. Stokløbere, som man lader
henstaa paa Marken, bidrager til, at udbrede Svampen, da Skle-
rotierne ofte udvikler sig i Mængde paa disse. Denne Svamp
er bemærket mange Steder hos os, men synes ikke at være
kendt andenstedsx).
Kaalens Traadkølle. Typhula gyrans (Batsch).
De rødbrune, tilsidst sortebrune Sklerotier, af et Kaalirøs
til et Hampefrøs Størrelse, udvikles i Blade og Stængler al for-
skellige til Kaalslægten hørende Planter. Eller Overvintring
frembringer hver Sklerotie 1—2, sjælden flere, snehvide, 2—3
Ctm. lange, dunede, udelte Stokke, som bærer en valseformet,
omtr. 1 Ctm. lang Kølle* 2). Foruden paa Bladene, især Blad-
stilkene af forskellige i Haverne dyrkede Kaalsorter har jeg set
den optræde paa Knudekaal og paa selve Roen af Turnips,
som gennemvævedes af Svampens Mycelium, samt paa Ruta-
bager, hvor Sklerotierne fandtes i overordentlig Mængde, dan-
nende hele Lag eller Skorper paa Roerne.
Kløverens Traadkølle. Typhula Trifolii Rostr.
De brune Sklerotier udvikles i Stængler og Blade af Rød-
kløver, Hvidkløver og Humleagtig Sneglebælg; Frugtlegemet er
1__2 Ctm. højt, med tenformet Kølle, dunet baade ved Grunden
af Stok og Kølle. De angrebne Kløverplanters Top bliver sort-
agtig, gennemvæves med fint Mycelium, der udvikler de først
hvide, senere med brun eller sort Bark forsynede Skleiotier,
der for en stor Del sidder saa løst, at de let falder af, men en
x) Det skal dog bemærkes, at Prillieux: Maladies des plantes agricoles I pag.
306 (1895) omtaler at have faaet tilsendt Beder fra Spanien, som var an-
grebne af Sklerotier, der synes at tilhøre en Typhula.
2) Jvfr. Dyrkningsforsøg med Sclerotier af E. Rostrup, Bot. Tidsskr. 1866
1 S. 211.