Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
342 SVAMPEFAMILIERNE. Del af dem udvikles indeni Stængler og Bladstilke, hvor de fastholdes i længere lid, og ved lærskning, naar man vil avle Kløverfrø, bliver Sklerotierne let blandede i dette. Der findes intet om denne Svamp i den fremmede Literatur, men da jeg har set Sklerotier i Kløverfrø fra forskellige Egne i Udlandet, saaledes Østpreussen, Mähren, Ungarn og Norge, er den rime- ligvis ikke sjælden. Sneskimmel, Lanosa nivalis Fr., er en med Hensyn til sin systematiske Stilling meget tvivlsom Svamp, men som omtales paa dette Sted, da der er nogen Grund til at tro, at den er en vi- dere Udvikling, under visse Forhold, af Myceliet, som tilhører Ty- phula-Arter. Den viser sig paa Vintersæden samt paa Kløver- og Græsmarker efter snerige Vintre straks efter Tøbrud i Marts og April, idet den udbreder sig i Form af et tæt Spindelvæv, bestaaende af Svampehyfer, over de overvintrede grønne Skud og Blade af Kløver, Græs og Vintersæd, som ofte derved gaar i Forraadnelse, inden Ud- luftning kan finde Sted. Det i Begyndelsen løsere Spind bliver efter- haanden tættere, kan faa en næsten hindeagtig Beskaffenhed og danner Pletter, der breder sig fra et Midtpunkt og kan blive af en halv Meters Udstrækning, af hvilke liere kan smelte sammen til endnu større Pletter. Disse har en graalig gul Farve, senere med et rødligt Skær, hidrørende fra smaa kølleformede Knopceller, for- synede med Tværvægge. Jo længere Tid Sneen er om at smelte, des større Udbredelse faar Sneskimmelen, saaledes især langs Ud- kanten af Marker, hvor der findes lægivende Hegn. Efterhaanden som Sneen smelter bort vil Sol og tørrende Blæst hurtig bringe Skimmelen til at forsvinde. Størst Skade gør Sneskimmelen, naar Snelaget er faldet uden forudgaaende Barfrost og naar det bliver længe liggende; især lider Vintersæden under saadanne Forhold, naar den er stærkt udviklet før Sneen falder. Da Sneskimmelen trives saa frodigt i det fugtige Rum, under det nedenfra smeltende Snelag, vil det være nyttigt, hurtigst mulig efter Tøbrud at bryde og sprede Snedækket i Vintersæd- og Kløvermarker, hvor det har ophobet sig langs Gærderne, ligesom en let Harvning af Jorden efterat Sneen er smeltet vil bidrage til at Sneskimmelen hurtigere forsvinder. 10. Familie. Pigsvampe. Hydnaceae. Frugtlegemerne kødede, sjældnere læderagtige, af højst for- skellig Form, fra skorpeformede til hatformede; deres mest ka- rakteristiske Egenskab er, at Hymenoforet (som bærer Spore-