Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

358 SVAMPEFAMILIERNE. derimod i Regelen ikke Tilfældet med andre Træer. Hos Skov- fyr forholder det sig i Regelen saaledes, at Svampen standser sin Vækst opadtil, naar den har naaet Rodhalsen, paa Grund af en her indtrædende stærk Harpiksdannelse, hvorimod My- celiet breder sig til alle Rodgrenene, dræbende Bast og Dannel- sesvæv, saa at Rødderne dør. Skovfyrren gaar derfor nok saa hurtig til Grunde, efter at være bleven angrebet af denne Svamp, end Rødgranen, og man kan allerede i Afstand kende de an- grebne Træer ved deres tyndere og sygeligt udseende Top. Fra denne allerede af Rob. Hartig om Fig. 147. Rodfordærveren. Polyporus radiciperda (Hartig). Frugtlegemer, som danner en Krans Foden af en Fyrrestamme, tæt under det dækkende Lag af Naaleaffald. 1li nat. Størr. fremsatte Regel om Forholdet hos Skovfyr gives dog Und- tagelser, idet jeg flere Steder her i Landet har set Eksem- plarer af Skovfyr, som var rødmuldede i 40 å 50 Centi- meters Højde, hidrørende fra Trametes-Angieb. W e y m o u t h s fy r r e n sy- nes at være den Træart, der hurtigst dræbes af Svampen, naar den har laael fat; jeg har set hele Grupper af 50- aarige Træer i forholdsvis kort Tid gaa til Grunde, som Følge af Trametes-Angreb. ' Det er dog sjældnere at Stam- men bliver rødmuldet. Bjærgfyr synes at faa en farlig Fjende i denne Svamp, den eneste der hidtil i større Omfang har dræbt dette Træ hos os. Hos Træer paa 20 å 30 Aar trænger Myceliet temmelig højt op i Stammen og foraarsager Rødmuld ligesom hos Rød- gran. Hvor den plantes i Hegn har jeg set lange Rækker af 20—25-aarige Bjærgfyr angrebne saaledes, at de midterste var brune og døde, derefter alle Overgange af sygelige Tilstande mod begge Ender af den angrebne Strækning. I Læbælter paa Øerne kan man træffe Bjærgfyr i Snesevis angrebne af Trametes. videre Udbredelse var standset, og det angrebne Parti, der havde været rødmuldet, var nu sortagtigt, næsten hult. Det var tydeligt, at Myceliet var dræbt og Sygdommen overvundet. Dette kunde jo tyde paa, at Træet ved sin fuldstændig frie Stilling har kunnet udvikle sig saa kraftigt, at Svampen har maattet give tabt«.