Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
SVAMPEFAMILIERNE.
derimod i Regelen ikke Tilfældet med andre Træer. Hos Skov-
fyr forholder det sig i Regelen saaledes, at Svampen standser
sin Vækst opadtil, naar den har naaet Rodhalsen, paa Grund
af en her indtrædende stærk Harpiksdannelse, hvorimod My-
celiet breder sig til alle Rodgrenene, dræbende Bast og Dannel-
sesvæv, saa at Rødderne dør. Skovfyrren gaar derfor nok saa
hurtig til Grunde, efter at være bleven angrebet af denne Svamp,
end Rødgranen, og man kan allerede i Afstand kende de an-
grebne Træer ved deres tyndere og sygeligt udseende Top. Fra
denne allerede af Rob. Hartig
om
Fig. 147. Rodfordærveren.
Polyporus radiciperda (Hartig).
Frugtlegemer, som danner en Krans
Foden af en Fyrrestamme, tæt under
det dækkende Lag af Naaleaffald.
1li nat. Størr.
fremsatte Regel om Forholdet
hos Skovfyr gives dog Und-
tagelser, idet jeg flere Steder
her i Landet har set Eksem-
plarer af Skovfyr, som var
rødmuldede i 40 å 50 Centi-
meters Højde, hidrørende fra
Trametes-Angieb.
W e y m o u t h s fy r r e n sy-
nes at være den Træart, der
hurtigst dræbes af Svampen,
naar den har laael fat; jeg
har set hele Grupper af 50-
aarige Træer i forholdsvis
kort Tid gaa til Grunde, som
Følge af Trametes-Angreb.
' Det er dog sjældnere at Stam-
men bliver rødmuldet.
Bjærgfyr synes at faa en
farlig Fjende i denne Svamp,
den eneste der hidtil i større Omfang har dræbt dette Træ hos
os. Hos Træer paa 20 å 30 Aar trænger Myceliet temmelig
højt op i Stammen og foraarsager Rødmuld ligesom hos Rød-
gran. Hvor den plantes i Hegn har jeg set lange Rækker af
20—25-aarige Bjærgfyr angrebne saaledes, at de midterste var
brune og døde, derefter alle Overgange af sygelige Tilstande
mod begge Ender af den angrebne Strækning. I Læbælter paa
Øerne kan man træffe Bjærgfyr i Snesevis angrebne af Trametes.
videre Udbredelse var standset, og det angrebne Parti, der havde været
rødmuldet, var nu sortagtigt, næsten hult. Det var tydeligt, at Myceliet
var dræbt og Sygdommen overvundet. Dette kunde jo tyde paa, at Træet
ved sin fuldstændig frie Stilling har kunnet udvikle sig saa kraftigt, at
Svampen har maattet give tabt«.