Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PORESVAMPE. 359 I de yngre jydske Hede- og Klitplantninger, hvor man tidligere var fri for Trametes, har den fra 1885 begyndt at vise sig paa Bjærgfyr hist og her. Paa saadanne Steder gælder det jo sær- lig at bekæmpe Sygdommen ved Hjælp af de nedenfor anførte Midler, førend Svampen faar saadan Overhaand, at man ikke længer formaar at standse dens Udbredelse. Hos Bjærgfyr op- naar Frugtlegemerne sædvanlig kun en ringe Størrelse, og viser sig som livide Skorper af en til faa- Centimeters Udstrækning spredt paa Rodhalsen, og de findes allerede lier paa det Lidlige Tidspunkt, hvor Træerne endnu kun har faaet et svagt gulgrønt Skær, det første Tegn til al de er syge; senere bliver de stærkt rødbrune, hvilket finder Sted samtidigt hos alle Naalene, som Tegn paa at Sygdommen stammer fra et Angreb paa Roden. Douglasgranen hører ogsaa til de Naaletræer, som er meget modtagelige for Angreb af Trametes. Da man endnu ikke har større Bevoksninger af denne Træart, har Skaden jo hidtil ikke kunnet være stor; men jeg har forholdsvis hyppig dels selv set, dels faaet Meddelelser om 8—12-aarige Douglas- graner, som var dræbte af denne Svamp, navnlig hvor de var plantede efter ældre afdreven Naaleskov, og som ved Grunden af Stammen var omgivet med en Krans af Frugtlegemer, lige- som hos Fyr. Bals am g ran er ogsaa kun lidet modstandsdygtig lige over for Rodfordærveren, navnlig i Sammenligning med Ædelgran; jeg har i en blandet Bevoksning med lige mange af disse Træer af samme Alder fundet en Snes angrebne Balsamgraner mod en enkelt Ædelgran. Hvad de øvrige hos os i større Maalestok dyrkede Naale- træer angaar, kan i det hele siges at Ædelgran, Hvidgran og Lærk er temmelig modstandsdygtige mod Trametes-Angreb; ganske vist træffes hist og her, navnlig i blandede Naaletræbe- voksninger, et og andet af disse Træer angrebne af Svampen; men det har dog hidtil ikke været af nogen økonomisk Betyd- ning. Svampens Maade at optræde paa er iøvrigt den samme som hos Rødgran, dog gaar Kærneforraadnelsen aldrig saa højt op som i denne. Heller ikke Øster rigsk Fyr er synderlig modtagelig for denneSvamp. Vor almindelige Ene træffes hist og her dræbt af den, ligesom jeg ogsaa har set den angribe Thuja occidentalis. Hvad angaar den Alder, i hvilken Naaletræer angribes af Rodfordærveren, da kan man undertiden træffe Frugtlegemer udviklede paa deres Rodhals allerede i deres 5.—6. Aar; men