Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
360
SVAMPEFAMILIERNE.
paa saa unge Træer udvikles ogsaa Frugtlegemerne meget hur-
tig efter Angrebet. I størst Antal bliver Træerne angrebne i en
Alder af 30—50 Aar, men man træffer ogsaa meget ældre Træer,
ja Træer af enhver Alder Trametes-syge. Medens de 6—10-aarige
Rødgraner dræbes samme Aar at Angrebet finder Sted, gaar der
hos 20-aarige Rødgraner omtrent 3 Aar hen efter Angrebet inden
de gaar til Grunde. Man kan i Almindelighed sige, at jo ældre
Træerne er, des længere- staar Kampen paa mellem Svampen
og Træet, før dette gaar ud; længst hos saadanne Træer, hvor
Svampen sender sit Mycelium op i det funktionsløse Ved, saa-
ledes som hos Rødgranen, kortest hvor Myceliet derimod breder
sig til alle Rodgrene.
Svampens Formering foregaar paa to Maader, dels ved
Sporer, dels ved Myceliet. Sporernes Spireevne varer meget
kort og de har jo vanskeligt ved at blive førte omkring af Vin-
den, paa Grund af Frugtlegemernes som oftest dækkede Fore-
komst; hyppigst bliver de vistnok førte omkring ved Hjælp af
Mus og andre jordgravende Dyr. Formeringen ved Sporer fin-
der fortrinsvis Sted om Efteraaret. Men den hyppigste og mest
ejendommelige Maade, i Sammenligning med andre Poresvampe,
den formerer sig paa, er dog den, at Myceliet vandrer umiddel-
bart over fra det ene Træs Rødder til det andet, dels ved at de
mindre Rodforgreninger, især for Rødgranens Vedkommende,
næsten uundgaaelig krydser hinanden i en almindelig Bevoks-
ning, dels ved at de hvide Mycelstrænge kan bane sig Vej en
kort Strækning gennem Jorden. Denne Udbredelse af Svampen
fra det ene Træ til det andet kan ske til enhver Tid, med Und-
tagelse af den koldeste Vintertid og den tørreste Sommertid.
Naar saaledes blot eet Træ, ved udefra kommende Smitte, er
bleven angrebet af Rodfordærveren, breder Sygdommen sig let
til Nabotræerne og saaledes videre, og i faa Aar opstaar der et
stort Hul i Bevoksningen, hvor de midterste Træer er helt ud-
gaaede, den næste Kres hensygnende og de yderste nylig an-
grebne, hvilket viser sig ved at Skuddene, saavel i Toppen som
paa Grenene, fra det sidste eller de to sidste Aar er meget korte
og bærer smaa Naale. Og der kan være mange saadanne
»Trametes-Huller« i en Bevoksning, ja de kan tilsidst flyde
sammen, saa at saa godt som alle Træer er angrebne.
Hvad angaar Rodfordærverens Udbredelse og Fore-
komst i forskellige Egne af Danmark og dens Optræden paa
de forskellige Arter af Naaletræer maa henvises til den mere
specielle Redegørelse som jeg har givet i en Række Artikler