Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
360 SVAMPEFAMILIERNE. paa saa unge Træer udvikles ogsaa Frugtlegemerne meget hur- tig efter Angrebet. I størst Antal bliver Træerne angrebne i en Alder af 30—50 Aar, men man træffer ogsaa meget ældre Træer, ja Træer af enhver Alder Trametes-syge. Medens de 6—10-aarige Rødgraner dræbes samme Aar at Angrebet finder Sted, gaar der hos 20-aarige Rødgraner omtrent 3 Aar hen efter Angrebet inden de gaar til Grunde. Man kan i Almindelighed sige, at jo ældre Træerne er, des længere- staar Kampen paa mellem Svampen og Træet, før dette gaar ud; længst hos saadanne Træer, hvor Svampen sender sit Mycelium op i det funktionsløse Ved, saa- ledes som hos Rødgranen, kortest hvor Myceliet derimod breder sig til alle Rodgrene. Svampens Formering foregaar paa to Maader, dels ved Sporer, dels ved Myceliet. Sporernes Spireevne varer meget kort og de har jo vanskeligt ved at blive førte omkring af Vin- den, paa Grund af Frugtlegemernes som oftest dækkede Fore- komst; hyppigst bliver de vistnok førte omkring ved Hjælp af Mus og andre jordgravende Dyr. Formeringen ved Sporer fin- der fortrinsvis Sted om Efteraaret. Men den hyppigste og mest ejendommelige Maade, i Sammenligning med andre Poresvampe, den formerer sig paa, er dog den, at Myceliet vandrer umiddel- bart over fra det ene Træs Rødder til det andet, dels ved at de mindre Rodforgreninger, især for Rødgranens Vedkommende, næsten uundgaaelig krydser hinanden i en almindelig Bevoks- ning, dels ved at de hvide Mycelstrænge kan bane sig Vej en kort Strækning gennem Jorden. Denne Udbredelse af Svampen fra det ene Træ til det andet kan ske til enhver Tid, med Und- tagelse af den koldeste Vintertid og den tørreste Sommertid. Naar saaledes blot eet Træ, ved udefra kommende Smitte, er bleven angrebet af Rodfordærveren, breder Sygdommen sig let til Nabotræerne og saaledes videre, og i faa Aar opstaar der et stort Hul i Bevoksningen, hvor de midterste Træer er helt ud- gaaede, den næste Kres hensygnende og de yderste nylig an- grebne, hvilket viser sig ved at Skuddene, saavel i Toppen som paa Grenene, fra det sidste eller de to sidste Aar er meget korte og bærer smaa Naale. Og der kan være mange saadanne »Trametes-Huller« i en Bevoksning, ja de kan tilsidst flyde sammen, saa at saa godt som alle Træer er angrebne. Hvad angaar Rodfordærverens Udbredelse og Fore- komst i forskellige Egne af Danmark og dens Optræden paa de forskellige Arter af Naaletræer maa henvises til den mere specielle Redegørelse som jeg har givet i en Række Artikler