Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PORESVAMPE. 361 i Tidsskrift for Skovbrug1) og fortsat i Tidsskrift lor Skov- væsen2). Størst økonomisk Tab haves selvfølgelig ved Trametes- Angreb paa Rødgran, dels fordi dette Naaletræ er det over- vejende hyppigst dyrkede og vigtigste hos os, dels fordi det hører til de mindst modstandsdygtige lige over for denne Svamp, dels fordi Stammen bliver i saa høj Grad rødmuldet og derfor saa godt som værdiløs i Sammenligning med andre Trametes- angrebne Træer og endelig fordi Rødgraner, naar en Del af de flade Rødder er dræbte af Svampen, staar paa saa svage Fød- der, at de styrter massevis om i Stormvejr. Under de stærke Efteraarsstorme i 1880 faldt en stor Mængde Rødgraner i de sydfynske Skove, og det viste sig, at saa godt som alle disse Vindfælder var angrebne af Rodfordærveren, hvis Frugtlegeme sad som store Kager under de tykkeste Rodgrene og i Vinklerne mellem disse; flere Eksempler fandtes paa, at Rodfordærveren og Honningsvampen havde arbejdet i Forening paa Træernes Undergang. Den sidste større Stormskade hos os fandt Sted den 12. Febr. 1894, ved hvilken Lejlighed der væltede over 360 000 Graner i danske Plantager3). Det var for største Delen Vindfælder, men dog ogsaa mange Vindbrud. Ved den Under- søgelse, jeg anstillede paa flere af disse af Stormen hærgede Plantager, kunde jeg konstatere, at mindst 90 pCt. af de væltede Rødgranstammer var angrebne af Trametes. Som et Eksempel paa det Tab, der foraarsages af denne Svamp, kan anføres, at i Følge en udførlig Opgørelse for de sjællandske Statsskoves Vedkommende i Femaaret 1884 —1888 udgjorde »Rosset« omtr. 43 pCt. af alt Naaletræ med over 4“ i Diameter; Hovedmassen af dette »Ros«, der kun har halv Værdi mod det sunde Naaletræ, skylder sin slette Beskaf- fenhed til Trametes-Angreb4). Fugtighedsforholdene spiller vistnok over for dette, ligesom for saa mange andre Svampeangreb, en ret betydelig Rolle. Skønt Trametes-Angreb paa Rødgran træffes i alle Egne, viser de sig dog at være voldsomst og farligst paa de relativt lavest liggende Strækninger, hvor Jordbunden er fugtigst. Jeg har paa saadanne Steder, f. Eks. i Rødgranplantager i Odsher- J) Bd. IV, S. 42—58, 163—166, Bd. VI, S. 232—238, Bd. XII, S. 195—199. 2) Bd. 3, Række A, S. 89 (1891); Bd. 5, Række B, S. 100 (1893); Bd. 8, Række B, S. 110 (1896). 3) A. Oppermann i Tidssk. f. Skovvæsen Bd. 6, Række A, S. 116. 4) K. J. Lunddahl i Tidsskrift f. Skovbrug, Bd. XII, S, 329.