Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
UDVÆKSTER.
træde Udvækster; saaledes træffes ikke sjælden højst uregel-
mæssigt formede Knuder paa Rødder af Æble- og Pæretræer1).
Det er dog muligt, at disse Knuder ikke høre herhen, men at
de skyldes Parasiter. Det fint masrede Ved hos saa mange
tropiske Træer siges at skyldes Svampe2), idet man har fundet
Mycelium i Veddet, men af usikker Herkomst. En Hestekastanie
i Jægersborg Dyrehave (tæt ved »Bakken«) viser den mærkelige
Fremtoning, at der paa talrige Grene findes tykke, tenformede
Opsvulmninger af usikker Oprindelse3), medens der ikke findes
Fig. 6. Birkegren (Betula) med Svulst,
dannet af tætsiddende Biknopper.
Omtr. J/2 nat. St.
Spor af saadanne paa alle
de andre i samme Række
staaende Hestekastanier.
Paa lavt siddende, under-
trykte Bøgegrene kan man,
f. Eks. i Jægersborg Dyre-
have, linde ejendommelige
Opsvulmninger eller Knu-
der med ensidig Stilling,
af Draabeform (Fig. 7),
Ægform eller Nyreform,
ofte flere paa samme Gren.
Selve Svulsten kan opnaa
en Tykkelse af o. 7 Cmt.
og sidder paa Grene, der
kun er 1—-l1^ Cmt. tykke,
men desuagtet 30—40 Aar
gamle, altsaa med yderst
smalle Aarringe, og de
samme genfindes i de eks-
centriske Svulster. Disse
er forsynede med et indtil
1/2 Cmt. tykt Barklag, en
rødbrun Kærne og en smal,
*) Jeg har bl. a. modtaget saadanne Svulster paa Rødder af Frugttræer fra
H. Knudsen i Landsgrav, som meddeler, at de især optræder i tørveholdig
Bund; paa et saadant Sted var 38 pCt. af Pæretræerne og 22 pCt. af
Æbletræerne mer eller mindre forsynede med saadanne Knuder paa Rød-
derne, der allerede kan optræde paa Frøplanterne førend deres Omplant-
ning; naar Knuderne blive store synes de at tære paa Træerne.
2) Sadebeck: Botan. Centralblatt Bd. 39, S. 73 (1889).
s) C. Philipps (jvfr. Just, Botan. Jahresbericht, 1873, S. 565) beskriver et
ganske lignende Tilfælde, der viste sig hos en eneste Hestekastanie i Pop-
pelsdorfer Allé; han fandt i Cellevævet enkelte Svampehyfer af ubestemt
Oprindelse, som han ansaa for Aarsagen.