Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
26 UDVÆKSTER. træde Udvækster; saaledes træffes ikke sjælden højst uregel- mæssigt formede Knuder paa Rødder af Æble- og Pæretræer1). Det er dog muligt, at disse Knuder ikke høre herhen, men at de skyldes Parasiter. Det fint masrede Ved hos saa mange tropiske Træer siges at skyldes Svampe2), idet man har fundet Mycelium i Veddet, men af usikker Herkomst. En Hestekastanie i Jægersborg Dyrehave (tæt ved »Bakken«) viser den mærkelige Fremtoning, at der paa talrige Grene findes tykke, tenformede Opsvulmninger af usikker Oprindelse3), medens der ikke findes Fig. 6. Birkegren (Betula) med Svulst, dannet af tætsiddende Biknopper. Omtr. J/2 nat. St. Spor af saadanne paa alle de andre i samme Række staaende Hestekastanier. Paa lavt siddende, under- trykte Bøgegrene kan man, f. Eks. i Jægersborg Dyre- have, linde ejendommelige Opsvulmninger eller Knu- der med ensidig Stilling, af Draabeform (Fig. 7), Ægform eller Nyreform, ofte flere paa samme Gren. Selve Svulsten kan opnaa en Tykkelse af o. 7 Cmt. og sidder paa Grene, der kun er 1—-l1^ Cmt. tykke, men desuagtet 30—40 Aar gamle, altsaa med yderst smalle Aarringe, og de samme genfindes i de eks- centriske Svulster. Disse er forsynede med et indtil 1/2 Cmt. tykt Barklag, en rødbrun Kærne og en smal, *) Jeg har bl. a. modtaget saadanne Svulster paa Rødder af Frugttræer fra H. Knudsen i Landsgrav, som meddeler, at de især optræder i tørveholdig Bund; paa et saadant Sted var 38 pCt. af Pæretræerne og 22 pCt. af Æbletræerne mer eller mindre forsynede med saadanne Knuder paa Rød- derne, der allerede kan optræde paa Frøplanterne førend deres Omplant- ning; naar Knuderne blive store synes de at tære paa Træerne. 2) Sadebeck: Botan. Centralblatt Bd. 39, S. 73 (1889). s) C. Philipps (jvfr. Just, Botan. Jahresbericht, 1873, S. 565) beskriver et ganske lignende Tilfælde, der viste sig hos en eneste Hestekastanie i Pop- pelsdorfer Allé; han fandt i Cellevævet enkelte Svampehyfer af ubestemt Oprindelse, som han ansaa for Aarsagen.