Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

UDVÆKSTER. 27 hvidlig Splint (Fig. 8). Selve de bærende Grene er sædvanlig meget uregelmæssigt bugtede i alle Retninger, ligesom Grenene i en Kirsebær-Heksekost; Snylte- svampe har jeg ikke kunnet finde i disse Svulster. Knudrede og knoldformede Mis- dannelser kan ogsaa opstaa som Følge af ydre Tryk eller Mangel paa Plads. Man ser saaledes ofte, at Stammer og Grene af Træer og Buske, som er plantede op ad et Stakit eller Tremmeværk, antager meget ejendommelige Former, idet de bugter sig omkring Tremmerne, saa at de paa nogle Steder svulmer op til en flerdobbelt Tykkelse af det normale og andre Steder bliver stærkt indsnævrede. Man kan ogsaa vilkaar- ligt frembringe allehaande Former af kødfulde Frugter, f. Eks. af Græs- kar, ved at omgive de unge Frugter med Flasker af forskellig Form, som de da under Væksten udfylder. Om en Mængde lignende Ud- vækster hos forskellige Planter er det godtgjort, at de skyldes Leddyr. Saadanne betegnes med et fælles Navn Zoocecidier eller Dyregaller; men disse skal ikke være Genstand for Behandling her. I hule Træer, navnlig i de stæv- nede, saakaldte »Hovedpile« udvik- les undertiden et Barklag paa den indre Side af Stammen, og fra den øverste Del af det hule Rum kan endvidere udsendes Birødder eller Fig. 7. En Række draabeformede Svulster paa en undertrykket Bøgegren (Fagus silvatica) i Er- melund. Omtr. 2/s nat. St. Revne (Fig. 9). Luftrødder, der danner en eller flere barkklædte »Stammer«, som naar helt ned i Jorden og er indesluttede i den egentlige Stamme, der i saa- danne Tilfælde har en bred aaben Harpiksflod hos Naaletræer er ikke nogen selvstændig Syg- dom, men er kun en Følge af Saar og Beskadigelser, hidrørende