Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

380 S VAMPE F AM ILIE RNE. saa al kun Cellulosen bliver tilbage. Hos Fyrrestammen op- staar paa Grænsen af Kærneveddet og Splinten et rødligt, har- piksholdigt Lag, der betegner hvor langt Myceliet er naaet. Da Myceliet ikke hos Fyrren kan bane sig Vej gennem den levende Splint, opsøger den Grenbrud, som ikke er overvoksede med frisk Ved og hvor Myceliet derfor kan naa ud igennem Kærne- veddet; her udvikles da Frugtlegemerne. Denne Svamp er ofte Aarsag i Vindbrud hos Fyrren. Medens Fyrrens Poresvamp optræder meget hyppig og skadelig i de gamle Fyrreskove i Skandinavien og i Tyskland er den derimod hidtil kun sjælden bemærket i Danmark, hvor der endnu ikke findes mange tilstrækkelig gamle Fyrreplant- ninger. Saa meget lettere lader det sig gøre at bekæmpe Syg- dommen i Fødselen, før den faar Lejlighed til at brede sig, ved straks at fælde de enkelte angrebne Fyrretræer eller i alt Fald at af hugge Frugtlegemerne, saa snart de viser sig. Meget af det Ira Tyskland og Sverige til os indførte Fyrretømmer viser sig tydeligt nok angrebet af denne Svamp ved sin rød- brune frønnede Kærne og ringskallede Beskaffenhed. Den samme Svamp optræder i Tyskland i nogle Egne ogsaa paa andre Naaletræer, saaledes baade paa Rødgran, Ædelgran og Lærk. 24. Ribsens Poresvamp. Polyporus Ribis (Schuin.). Dens Frugtlegemer er taglagte, konsolformede, læderaglige, baade indvendig og udvendig rustgule, 10—12 Ctm. lange; Oversiden er svagt filtet, med ophøjede, koncentriske Bælter, Undersiden med meget fine Porer. De bliver siddende i liere Aar, med faa korte Porelag, har en langsom Tilvækst og er derfor ofte bedækkede med et grønt Lag af Alger. Den er hyp- pig i Haver ved Grunden af ældre Stikkelsbær- og Ribsbuske; den svækker disse, saa at Bærrene bliver baade færre og mindre. 25. Ællens Poresvamp. Polyporus radiatus (Soiv.). Frugtlegemerne bryder frem i taglagte Hobe paa Træstam- merne; de enkelte Hatte er smaa, hyppigst omkring 5 Ctm. lange, konsolformede, ruslfarvede baade ind- og udvendig, af korkagtig Beskaffenhed. Oversiden er i Begyndelsen svagt filtet, med tydelige, radierende Striber og svage Bælter. Porelaget har i ung og frisk Tilstand en ejendommelig spejlende Sølvglans,