Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PORESVAMPE. 381 senere er det mat rustbrunt. Disse Frugtlegemer optræder undertiden i saadan Mængde paa samme Stamme, at de maa tælles i hun- dredvis, og de er sædvanlig ind- byrdes sammenvoksede saaledes, at der dannes store sammenhæn- gende Kager paa Barken, ofte i en tydelig Skruelinie (venstre om), undertiden af over 3 Mel. Længde. Ællens Stamme dekomponeres saa- ledes af Svampens Mycelium, at Veddet først farves gulbrunt, senere naar Cellevæggene tildels er for- tærede bliver det hvidligt; det frønnede Parti er som sædvanligt begrænset af et mørkt Lag, der i Tværsnittet viser sig som en i sig selv tilbageløbende Linie. Denne Svamp er mærkværdig nok aldeles forsømt i den frem- mede plantepatologiske Literatur. Jeg har allerede i 18801) gjort op- mærksom paa den Skade, den an- retter, særlig for Æl. Den bidrager væsentlig til Ællens Tilbagegang hos os og har en saa stor Udbre- delse, at den sjælden mangler i nogen Ællebevoksning af over 30 Aars Alderen. Jeg har set saa- danne, hvori omtrent hvert andet Træ var angrebet, og i en lille Gruppe paa omtrent hundrede Træer var kun nogle faa skaanede for dens Angreb. Den optræder ogsaa ikke sjæl- den paa Bøg i dennes kraftigste Alder og bevirker, at Stammens Indre bliver hvidfrønnet. Jeg har Fig. 159. Ællens Poresvamp. Pohjporus radiatus (Sotv.J. En Ællestamme med en Hob af sammenvoksede Frugtlegemer. I J/3 nat. Størr. J) Tidssk. f. Skovbrug IV, 188. Jfr. end- videre Tidssk. f. Skovvæsen III, A, 90; V, B, 103; VIII, B, 113.