Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PADDEHATTE. 391 hvis Moderceller, ligesom hos de øvrige Basidiesvampe, bærer 4 enrummede Sporer af meget forskellig Farve, hvide, gule, brune, rosenrøde, sorte. Frugtlegemerne er oftest kødfulde eller hindeagtige og let forgængelige, sjældnere læderagtige og seje, men aldrig fleraarige. I Regelen har Frugtlegemet Form som en Skærm, med midtstillet Stok, sjælden er Stokken randstillet eller manglende. Skiverne er i Regelen af forskellig Længde, sjældnere naar de alle fra Stokken til Randen; undertiden er de gaffeldelte eller ved Grunden netformig forbundne; den Maade, paa hvilken de er hæftede til Stokken (frie, tilhæftede, udrandede, nedløbende osv.), er ofte et vigtigt Adskillelsesmiddel for Slægterne. Tilstedeværelse eller Mangel af Slør og Ring, Behaaring og Mælkesaft benyttes ogsaa til den systematiske Inddeling. De allerfleste Arter er Raadsvampe, nogle faa op- træder som til Dels farlige Snyltere. En Del er spiselige og velsmagende, andre er giftige. Myceliet er i Regelen vedvarende og mangeaarigt, voksende kresformigt ud i alle Retninger i Jord- bunden; medens de ældre Dele af Myceliet efterhaanden dør, frembringer de yngste Dele aarlig nye Frugtlegemer, hvorved de saakaldte »Hekseringe« opstaar. Hos de fleste Arter udvikles Frugtlegemerne om Efteraaret, naar der indfinder sig Regntid og Luften er fugtig, især i September og Oktober; største Delen af den brogede Hærskare af Svampe, som paa den Tid bedæk- ker Skovbunden og Træstubbene, udgøres af Frugtlegemer, som hører til denne Familie. De talrige til denne Familie hørende Arter har tidligere for største Delen været henførte til en eneste Slægt: Agaricus; man har dog i nyere Tid fundet Anledning til at dele den i en Række Slægter, dels paa Grund af det store Antal Arter, dels fordi den i Virkeligheden indeslutter en Række naturlige og vel karakteriserede Grupper. Kun de faa Arter, som har en større eller mindre Betydning for Plantesygdomme og da særlig for Træernes, skal omtales her. Honningsvamp. Armillaria mellea (Vahl). Denne Svamp er utvivlsomt den for al Trævækst skade- ligste af alle til Paddehattene hørende Arter, og den fortjener derfor her en fyldigere Omtale. Dens Frugtlegeme har været kendt og beskrevet allerede i forrige Aarhundrede 9, men indtil x) Den blev første Gang beskrevet og afbildet i Flora Danica, Tab. 1013, i Aaret 1790 af Martin Vahl, som gav den Navnet Agaricus melleus. Slægten