Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
GUMMIFLOD. 29 Gummiflod er ikke nogen bestemt Sygdom, saaledes som den ofte fremstilles, men kun Virkningen af forskellige ydre ugunstige Forhold, især Insekt- og Svampeangreb, Frostbeskadi- gelse, for stærk Beskæring og for dyb Plantning. Den viser sig ved, at der udtræder store, klaré, brunlige Draaber, der snart stivner til faste Masser. For vore Havers Vedkommende har den Betydning for Stenfrugttræer, i første Række Fersken, der- efter søde Kirsebærsorter, i ringet Gummiflod træffes hos alle vore kun patologisk Betydning, naar Gummidannelsen foregaar i større Omfang. Ved at væde et Snit med Saltsyre farves de sunde Dele af Veddet livlig karminrødt, medens Gummidannelsen farves gul; herved ses, at Intercellulær- substansen bulner og opløses, og at Cellevæggen — begyndende med den indre sekundære Væg — ligeledes forvandles til Gummi og opløses, hvilket Forhold kan udbrede sig til store Cellepartier. Sædvanlig opstaar, før Gummi- floden viser sig, et af Dannelses- vævet udviklet, tyndvægget Paren- kymcellevæv, i Steden for de sæd- vanlige Vedelementer; dette Pa- renkymvæv fyldes med Stivelse og udenom det kan atter dannes normalt Ved, saa at de nævnte tyndvæggede Væv findes pletvis i Veddet. Det er disse Partier, som forvandles til Gummi, hvil- e Grad for Blommetræer. Svag Sten frugttræer, men den faar Fig. 9. En Pileslam me (Salix alba) med Luftrødder i den hule Stamme. Omtr. i/ao. ket især foregaar hurtigt hos Ferskentræer. Gummiflod opstaar lettest ved Beskadigelser paa tværs over Stammen eller Grenene, idet den nedad vandrende Saft standser ved Saaret og giver Anledning til Dannelsen af langt mere Vedparenkym, end ved et Saar paa langs. Reder af gummidannende Vedparenkym befordres ved stærk Tilførsel af Vand og Næring til enkelte Steder, og maa modarbejdes ved at gøre Længdesnit i Stammen, der ved at formindske Barktrykket bevirker en kraftigere Ved- dannelse. I Regelen viser Gummiflod sig stærkest i svær Jord, fed Lerjord, med højt Grundvand. I saadan Jord fortsætter