Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

30 SAAK OG BESKADIGELSER PAA FRØ. Vegetationen sig for længe, Grenene modnes ikke tidsnok og lider af Frost. Dræning vil være at anbefale mod Gummiflod, og man maa overhovedet ved indtrædende Gummiflod søge at formindske Vandtilførslen, bl. a. ved en passende Rodbeskæring. Man bør nedskære de særlig gummisyge Grene og behandle Saaret med Tjære, hvilket naturligvis maa ske i Træets Hviletid. En særlig Slags’Gummiflod eller Gu mm o sis optræder hos forskellige andre Planter, baade træagtige som Vinstok, Figen Morbær, og urteagtige som Tomater, Kartofler, Gulerødder, Havebønner. For saa vidt den har en smitsom Karakter til- skrives den en Bakterie, som man har benævnt Bacterium gummis Coives, men den rette Sammenhæng hermed er ikke tilstrækkelig klarlagt. Saar og Beskadigelser paa Frø foraarsager en mer eller mindre mangelfuld Udvikling af Kimplanten. Saadanne Be- skadigelser kan hidrøre fra forskellige ydre Aarsager; i somme Aar, f. Eks. i høj Grad og paa mange Steder her i Landet i 1898, blive Rugkornene stærkt udhulede af Insekter; indførte Ærter er undertiden stærkt udhulede af en Snudebille (Bruclius Pisi), som i udviklet Tilstand findes indeni Ærterne, og andre beslægtede Arter angriber paa samme Maade Kløverfrø. Ved Tærskning, især Damptærskning, bliver ofte en Del Korn kvæ- stede eller knækkede, og det kommer da an paa, hvor stærk Beskadigelsen har været, om Spiringen overhovedet kan finde Sted. Beskadigelsen kan ogsaa være af den Art, at der ingen ydre Vold er at opdage, men bestaar i en indre Kvæstning, formodentlig hidrørende fra en for tidlig Tærskning, før Frøet er bleven hærdnet. Der kan derved opstaa »knækkede Spirer«* 1) hos Kløver, saa at Kimplanten ved Spiringen falder fra hin- anden i tre Dele, de to Kimblade og Kimaksen, der snart gaar til Grunde. Talrige Forsøg2) er anstillede for at undersøge den Virkning det har for Kimplantens Udvikling, eftersom der bort- tages en større eller mindre Del af Reservenæringen, det være sig af Frøhviden eller af Kimbladene; det har vist sig, at der derved udvikles Dværgformer, der dog i visse Tilfælde kan naa til Blomstring. Ved Forsøg med Frø, hvis Kime man har be- skadiget paa kunstig Maade, har det vist sig, at de udviklede *) Se Aarsberetning fra Dansk Frøkontrol for 1897—98, S. 34. 2) Saadanne Forsøg er anstillede allerede i forrige Aarhundrede af Bonnet, i det 19. Aarh. af Sachs og Haberlandt. Jvfr. ogsaa van Tieghem: Ann. des sc. nat. 5. serie, 17. tome, 1873, og G. Marek: Das Saatgut u. dessen Einfluss auf Menge und Giite d. Ernte. Wien, 1875, S. 150 IT.