Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

ERSTATNING AE TABTE DELE. 31 Planter bliver svagere, jo mere man har borttaget enten af Kim- knoppen eller Kimroden; selv om størsle Delen af Kimknoppen er bortskaaret kan der, i all Fald hos Ærter, frembringes en ret kraftig Stængel af en fra Grunden af Kimaksen udviklet Akselknop, der nu optager al Reservenæringen. Erstatning af tabte Dele. Naar enten en Del af Roden eller hele Roden er gaaet tabt, finder en Erstatning Sted alene ved Hjælp af Birødder (Adventivrødder), der udgaar enten fra de tilbageblevne Roddele eller fra den i Jorden nedsænkede Del af Stænglen. Som bekendt formeres mange, baade urteagtige og træagtige Planter meget let ved Stiklinger, idet der fra disses nederste Ende, naar den er anbragt i fugtig Jord eller i Vand, udsendes Birødder. Andre tabte Dele, Stængler og Grene, er- stattes efter Omstændighederne af normale Knopper, Reserve- knopper, Biknopper eller de andre ovenfor omtalte sjældnere Fornier af Knopper. Enaarige urteagtige Planter har kun ringe Evne til Reproduktion, og des mindre jo ældre de er bievne før Beskadigelsen; ved at borttage Blomsterne kan dog ofte fremkaldes en kraftigere Bladudvikling. Hos fleraarige urte- agtige Planter finder en Erstatning af tabte Dele Sted ved Knop- skydning, dels fra de overjordiske Aksedele, dels fra Rodslokken, saaledes som stadig finder Sted paa Græs- og Kløvermarker, efter at disse er slaaede eller afgræssede. Hos Græsser, der ellers kun har ringe Evne til Forgrening af Straaet, opstaar ofte under de nævnte Forhold rigelig Udvikling af • Biknopper med efterfølgende Bladskud fra de nedre Knæled. Det følger af sig selv, at jo senere Afhugning eller Afgræsning linder Sted, des mindre lider de fleraarige Urter, idet de da har faaet Tid til ved deres assimilerende Virksomhed at ophobe Reservestoffer i de underjordiske Dele, og des bedre bliver Efterslætten. Naar hele Toppen af et Træ knækker eller afhugges, hvad enten dette sker højere til Vejrs eller ved Træets Fod, er det saagodtsom alene Biknopper, der udvikles og danner nye løv- bærende Grene. Disse Biknopper udvikles i Dannelsesvævet i Randen af Saaret samtidig med Kallusdannelsen. Paa denne Maade opstaar de bekendte »Hovedpile« o. Ign., og hvis Stam- men er omhugget ved Grunden opstaar hos mange Løvtræer, f- Eks. meget rigelig hos Æl, Lind o. 11., Stødskud, af hvilke nogle kan vokse ud til nye Stammer. Ganske anderledes forholder det sig med Reproduktionen hos træagtige Planter, naar det kun er yngre Grene eller Dele af disse eller endog kun Bladene der er gaaet til Grunde af en