Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

32 ERSTATNING AF TABTE DELE. hvilkensomhelst Aarsag. I saa Tilfælde udvikles efter Omstæn- dighederne enten de allerede ansatte, normale, men først for det følgende Aar bestemte Knopper til løvbærende Skud, eller Reserveknopperne vækkes til Virksomhed og Udvikling; ogsaa Fig. 10. Tætsidden- de Sideknopper paa Endeskuddet af en Bjærgfyr (Pinus montand). Fotografi efter et Eksemplar fraAsserbo Plantage. kan begge disse Slags Knopper samtidig tjene til at erstatte tabte Dele. Naar saadanne Be- skadigelser gentager sig i flere Aar, f. Eks. ved Frostskade eller Vildtbid, opstaar Gren- purrer af forskellig Form og Tæthed (Poly- kladi). Til Dannelsen af saadanne Grenpurrer bidrager ogsaa ofte de saakaldte Tillægs- knopper, f. Eks. hos Ask og Gedeblad; end- videre de enten allerede anlagte sekundære Knopper, f. Eks. hos Slaaen, Abrikos, Pur- purpil, Lind, eller saadanne sovende Knopper, der først dannes efter Skuddets Beskadigelse. Hos Naaletræer kan man finde kraftig udvik- lede Skud, især Topskud, som er bievne ab- normt tykke derved, at der er udviklet talrige Sideknopper langs hele Skuddet eller den øvre Del af samme (Fig. 10). En ejendommelig Slags Knopper, de saakaldte Skedeknopper, opstaar hos Fyr, naar Spidsen af Skuddet er dræbt af Snyltesvampe, eller efter Vildtbid og Insektbeskadigelse, idet der da dannes en Knop imellem de to Naale i Knippet. De af disse Skedeknopper udviklede Skud er sæd- vanlig rosetformede, saaledes hos Skovfyr og Østerrigsk Fyr, eller lange, tynde og slappe, saaledes hos Kystfyr; men de er i begge Til- fælde kun af kort Livsvarighed. De to Naale, som omgiver Skedeknoppen, bliver sædvanlig meget kraftige og navnlig brede, stærkt ud- videde ved Grunden (Fig. 11)1). Er det alene Bladene, der er bievne ødelagte, og dette sker kort efter Løvspring, dør sædvanlig hele Skuddet, og Erstatningen finder Sted som ovenfor nævnt. Sker Afløv- J) Denne Fremtoning er hyppig i Asserbo Plantage, hvorfra jeg har modtaget smukt udviklede Eksemplarer af Forstassistent Joh. Helms. De omtalte Rosetter ses overalt hyppigt paa Østerrigsk Fyr, angrebet af Lophodermium pinastri. Jvfr. iøvrigt »Nachrichten ub. cl. Breitnadeltriebe oder Rosetten der Kiefer« af Ratzeburg u. H. Karsten i »Bot. Untersuchungen«, udgiv, af H. Karsten.