Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

400 SVAMPEFAMILIERNE. træder heftigt i de unge Naaletræbevoksninger, navnlig Rød- graner, hvor disse er kultiverede efter afdreven gammel Bøgeskov. Aarsagen hertil er sikkert den, at Svampen trives fortræffeligt i de levnede Bøgestubbe, hvor den lever som Raad- svamp og hvorfra udgaar talrige Rhizomorfastrenge omkring i Jordbunden; hvor de da kommer i Berøring med Naaletræernes Rødder bliver disse inficerede af Svampen. Paa selve disse Bøgestubbe og rundt om samme optræder da ogsaa hyppig store Hobe af Honningsvampens Frugtlegemer, ofte stillede i Rækker, følgende de vandret udbredte Rodgrene. Ung Naale- trækultur efter gammel al’dreven Naaleskov, hvor Stubbene er bleven staaende i Skovbunden og som har været angrebet af Svampen, er iøvrigt udsat for samme Fare. Ligesom Rodfordærveren, saaledes frembringer ogsaa Hon- ningsvampen Huller i Rødgranbevoksninger, dog sæd- vanlig af mindre udpræget Karakter. Saadanne Pletter med udgaaede Træer, dræbte af Honningsvampen, træffes ofte, selv i 30—-40-aarige Bevoksninger, og i Randen af disse Pletter ken- des de nylig angrebne Træer ved deres korte Skud og gulagtige Top. Disse syge Pletter opstaar ved at der fra et enkelt af Svampen angrebet Træ udsendes Rhizomorfer, som kan krybe flere Meter omkring i Jordbunden og saa dybt Muldlaget naar, og angribe Roden snart af et, snart af et andet Træ i Nær- heden, medens enkelte kan gaa Ram forbi, hvorved de omtalte Huller bliver uregelmæssige. Sygdommens smitsomme Karakter er saaledes nærmest at sammenlige med Rodfordærverens. Hvad Jordbundsforholdene angaar synes Honningsvampen at optræde farligere for Træer paa let, sandblandet og højt lig- gende Grund, især Morbund, end paa leret og sid Bund eller i god Bøgemuld; især synes den at sky tørvholdig Bund. I Rød- granbevoksninger paa bakket Terræn ses flest angrebne Træer paa Højderne, aftagende i de lavere liggende Strøg, og i Dale med tørvholdig Bund kan alle Granerne vise sig friske og grønne, selv om der alle Vegne findes Bøgestubbe i Skovbunden. De forskellige Arter af Fyr, som i større Maalestok dyrkes hos os, nemlig Skovfyr, Bjærgfyr og Weymoutsfyr, synes knapt at være saa modtagelige for Honningsvampens Angreb som Rød- granen, idet der i unge Bevoksninger, bestaaende af en Blan- ding af Rødgran og Fyr, viser sig flere Procent angrebne af de første end af de sidste. Men iøvrigt gælder det meste af, hvad ovenfor er sagt om Svampens Forhold til Rødgran, ogsaa dens Forhold til de nævnte Arter Fyr. Hos Skovfyr paa 40— 50 Aar kan man finde Rhizomorfalaget naaende 3—4 Meter