Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
400
SVAMPEFAMILIERNE.
træder heftigt i de unge Naaletræbevoksninger, navnlig Rød-
graner, hvor disse er kultiverede efter afdreven gammel
Bøgeskov. Aarsagen hertil er sikkert den, at Svampen trives
fortræffeligt i de levnede Bøgestubbe, hvor den lever som Raad-
svamp og hvorfra udgaar talrige Rhizomorfastrenge omkring i
Jordbunden; hvor de da kommer i Berøring med Naaletræernes
Rødder bliver disse inficerede af Svampen. Paa selve disse
Bøgestubbe og rundt om samme optræder da ogsaa hyppig
store Hobe af Honningsvampens Frugtlegemer, ofte stillede i
Rækker, følgende de vandret udbredte Rodgrene. Ung Naale-
trækultur efter gammel al’dreven Naaleskov, hvor Stubbene er
bleven staaende i Skovbunden og som har været angrebet af
Svampen, er iøvrigt udsat for samme Fare.
Ligesom Rodfordærveren, saaledes frembringer ogsaa Hon-
ningsvampen Huller i Rødgranbevoksninger, dog sæd-
vanlig af mindre udpræget Karakter. Saadanne Pletter med
udgaaede Træer, dræbte af Honningsvampen, træffes ofte, selv
i 30—-40-aarige Bevoksninger, og i Randen af disse Pletter ken-
des de nylig angrebne Træer ved deres korte Skud og gulagtige
Top. Disse syge Pletter opstaar ved at der fra et enkelt af
Svampen angrebet Træ udsendes Rhizomorfer, som kan krybe
flere Meter omkring i Jordbunden og saa dybt Muldlaget naar,
og angribe Roden snart af et, snart af et andet Træ i Nær-
heden, medens enkelte kan gaa Ram forbi, hvorved de omtalte
Huller bliver uregelmæssige. Sygdommens smitsomme Karakter
er saaledes nærmest at sammenlige med Rodfordærverens.
Hvad Jordbundsforholdene angaar synes Honningsvampen
at optræde farligere for Træer paa let, sandblandet og højt lig-
gende Grund, især Morbund, end paa leret og sid Bund eller i
god Bøgemuld; især synes den at sky tørvholdig Bund. I Rød-
granbevoksninger paa bakket Terræn ses flest angrebne Træer
paa Højderne, aftagende i de lavere liggende Strøg, og i Dale
med tørvholdig Bund kan alle Granerne vise sig friske og grønne,
selv om der alle Vegne findes Bøgestubbe i Skovbunden.
De forskellige Arter af Fyr, som i større Maalestok dyrkes
hos os, nemlig Skovfyr, Bjærgfyr og Weymoutsfyr, synes knapt
at være saa modtagelige for Honningsvampens Angreb som Rød-
granen, idet der i unge Bevoksninger, bestaaende af en Blan-
ding af Rødgran og Fyr, viser sig flere Procent angrebne af de
første end af de sidste. Men iøvrigt gælder det meste af, hvad
ovenfor er sagt om Svampens Forhold til Rødgran, ogsaa dens
Forhold til de nævnte Arter Fyr. Hos Skovfyr paa 40—
50 Aar kan man finde Rhizomorfalaget naaende 3—4 Meter