Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

402 SVAMPEFAMILIERNE. bedst mod Honningsvampen. Jeg har, trods megen Eftersøgen, kun et Par Gange fundet et enkelt 5—6-aarigt Træ angrebet og dræbt, og i Efterplantninger, hvor de fleste andre Naaletræer stadig gik ud som Følge af denne Svamps Angreb, har Ædel- granen staaet sig godt. Paa de over hundredaarige Ædelgraner i Jægersborg Dyrehave og Nørreskov ved Furesø kan man vel træffe Rhizomorfastrenge omspindende Rødderne, men de kan ikke trænge ind i Roden saalænge Træerne er i Live; det viser sig imidlertid, at naar Træet fældes, vandrer Myceliet snart ind i den tilbageblevne Stub, idet Modstanden nu er svækket, saa at Ædelgranen i saa Henseende forholder sig ligesom Bøgen. At Enen (Juniperus) ofte dræbes af Rhizomorfer har jo kun forstlig Betydning derved, at den saaledes bidrager til Svam- pens Udbredelse. Hvad Løvtræer angaar, da foreligger der meget lidtiden fremmede Literatur om, at ogsaa disse lider af Honningsvam- pens Angreb, saa at hvad der vides herom væsentlig grunder sig paa Iagttagelser her fra Landet1). Og dog er det et ret an- seligt Antal af Løvtræer, som nu er paavist at kunne falde som Offer for Rhizomorfernes Vandring op under Barken. Hyppigst og farligst optræder den paa Bøg, Avnbøg, Æl, Kanadisk Poppel, Hvidpil og Røn; sjældnere paa Eg, Birk og Ask; i enkelte Til- fælde har jeg truffet den paa Lind, Ahorn, Navr, Hvidtjørn, Bævreasp, Graaasp, Skovpil, Hassel og Hyld. Ogsaa Frugttræer og Prydtræer i Haver bliver af og til angrebne og dræbte af den, hvad jeg selv har iagttaget enkelte Gange med Æbletræer, Kirsebærtræer, Hestekastanie, Robinie, Guldregn, Paulownia, Ampelopsis, Pyramidepoppel. I Skoven er det hyppigst Bøgen, der dræbes af Honning- svampen. I 10—20-aarige, alt for tætte og mørke Bevoksninger, kan den undertiden husere ret slemt, ofte i Selskab med Nectria ditissima. Hyppigere træffer man dog, spredt omkring i Bevoks- ninger paa 50—70 Aar, enkelte Bøge, som pludselig gaar ud midt om Sommeren, hvilket røbes ved det visne, mørkebrune Løv, der bliver siddende paa Træerne hele den følgende Vinter, da det ikke i Løvfaldstid kan løsnes paa normal Maade. Rhi- zomorferne naar hos Træer af nævnte Alder sædvanlig til en Højde af 2—3 Meter, før det faar omspændt hele Stammen, paa hvilket Tidspunkt Træet hurtig gaar ud. Ved Hjælp af de smalle ydre Aarringe kan man, som sædvanlig ved de al Rod- parasiter angrebne Træer, tælle sig til i hvormange Aar Træet x) Se navnlig Tidsskr. for Skovbrug IV, S. 113—132.