Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PADDEHATTE.
407
Den til samme Slægt hørende Armillaria mucida (Schrad.)
har smukke hvide Frugtlegemer af sædvanlig 5—8 Ctm.s Bredde og
Højde; Hatten er tynd og gennemskinnelig, med meget slimet Over-
side, Stokken krummet, med et ringformet Slør i den øvre Del.
Den optræder ret hyppigt om Efteraaret i smaa Hobe paa under-
trykte Grene af ældre, levende Bøge, ofte ogsaa paa Stammen især
af knudrede, mosgroede Bøge, dog kun paa beskadigede Steder eller
paa Stammer, der er angrebne af Fyrsvamp. Sjældnere træffes den
paa Ahorn1). Jeg har ogsaa set Frugtlegemer bryde frem paa en
fældet og hjemført Træstamme, se Fig. 1722).
Fløjlsfod. Collybia velutipes (Curtis).
Frugtlegemerne optræder sædvanlig hobevis, .undertiden i
stor Mængde i samme Tue3); Hattens Overside gul, med rød-
brun Midte, 3—5 Glm. bred, Stokken rødbrun, nedadtil sorte-
brun og fløjlshaaret. Den optræder baade som Raadsvamp og
Snyltesvamp, især hyppig paa levende Stammer af Frugttræer,
Lind, Ælm, Ask, Pil, Poppel m. fl., og foraarsager udvendig fra
Forraadnelse i større eller mindre Partier af Slammen; under-
tiden udsender den Rhizomorfa-lignende Strenge et Stykke ned
mellem Bark og Ved. Del er en ægte »Vinlersvamp«, idet de
om Efteraaret udviklede Frugtlegemer ikke raadner ved Frostens
Virkning, som ellers er Tilfældet med de fleste Paddehatte, men
lever op igen og vokser videre, saasnart det i nogle Dage er
Tøvejr.4)
Østershat. Pleurotus ostreatus (Jacquin).
Den udmærker sig ved at Frugtlegemerne ikke har den
sædvanlige regelmæssige Skærmform, men er skæve, østersfor-
Paul Nypels »Les parasites des arbres du bois de la Cambre« 1899, pag.
26, erklærer dog, at han har iagttaget dens Angreb paa levende Træers
sunde Ved.
2) Det tegnede Eksemplar har jeg modtaget af Dr. J. E. V. Boas.
8) Paa en gammel, men livskraftig Ælm ved Dronninggaard i Sjælland har
jeg midt paa Stammen set en saadan stor og tæt Tue bestaaende af over
150 Hatte.
At Svampens Mycelium kan trænge dybt ind i Stammen fremgaar af et
Tilfælde fra Sydsjælland, hvor en 27 Meter høj og 1 Meter tyk Ælm fra
Fod til Top var bedækket med dens Frugtlegemer i sammenhængende
Længdestriber, og som ved Fældning viste at have næsten helt igennem
frønnet Ved, tildels i Ringform, af mørkebrun Farve. Skiver af Stammen
modtog jeg af Skovrider Thymann.