Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
PADDEHATTE. 407 Den til samme Slægt hørende Armillaria mucida (Schrad.) har smukke hvide Frugtlegemer af sædvanlig 5—8 Ctm.s Bredde og Højde; Hatten er tynd og gennemskinnelig, med meget slimet Over- side, Stokken krummet, med et ringformet Slør i den øvre Del. Den optræder ret hyppigt om Efteraaret i smaa Hobe paa under- trykte Grene af ældre, levende Bøge, ofte ogsaa paa Stammen især af knudrede, mosgroede Bøge, dog kun paa beskadigede Steder eller paa Stammer, der er angrebne af Fyrsvamp. Sjældnere træffes den paa Ahorn1). Jeg har ogsaa set Frugtlegemer bryde frem paa en fældet og hjemført Træstamme, se Fig. 1722). Fløjlsfod. Collybia velutipes (Curtis). Frugtlegemerne optræder sædvanlig hobevis, .undertiden i stor Mængde i samme Tue3); Hattens Overside gul, med rød- brun Midte, 3—5 Glm. bred, Stokken rødbrun, nedadtil sorte- brun og fløjlshaaret. Den optræder baade som Raadsvamp og Snyltesvamp, især hyppig paa levende Stammer af Frugttræer, Lind, Ælm, Ask, Pil, Poppel m. fl., og foraarsager udvendig fra Forraadnelse i større eller mindre Partier af Slammen; under- tiden udsender den Rhizomorfa-lignende Strenge et Stykke ned mellem Bark og Ved. Del er en ægte »Vinlersvamp«, idet de om Efteraaret udviklede Frugtlegemer ikke raadner ved Frostens Virkning, som ellers er Tilfældet med de fleste Paddehatte, men lever op igen og vokser videre, saasnart det i nogle Dage er Tøvejr.4) Østershat. Pleurotus ostreatus (Jacquin). Den udmærker sig ved at Frugtlegemerne ikke har den sædvanlige regelmæssige Skærmform, men er skæve, østersfor- Paul Nypels »Les parasites des arbres du bois de la Cambre« 1899, pag. 26, erklærer dog, at han har iagttaget dens Angreb paa levende Træers sunde Ved. 2) Det tegnede Eksemplar har jeg modtaget af Dr. J. E. V. Boas. 8) Paa en gammel, men livskraftig Ælm ved Dronninggaard i Sjælland har jeg midt paa Stammen set en saadan stor og tæt Tue bestaaende af over 150 Hatte. At Svampens Mycelium kan trænge dybt ind i Stammen fremgaar af et Tilfælde fra Sydsjælland, hvor en 27 Meter høj og 1 Meter tyk Ælm fra Fod til Top var bedækket med dens Frugtlegemer i sammenhængende Længdestriber, og som ved Fældning viste at have næsten helt igennem frønnet Ved, tildels i Ringform, af mørkebrun Farve. Skiver af Stammen modtog jeg af Skovrider Thymann.